Bevægelseslære

27 111. Stødet. 4 32. Naar et Legeme (det stødende) under sin Bevægelse i Rummet søger at fortrænge et andet (det stødte), sker der et Stød. Retningen, hvori det stødende Legeme bevæger sig, er Stødets Ret- ning. Stødet er centralt, naar dets Retning gaar gjennem begge LGgsmørs Tyngdepunkter, gIIgts 6r dot excentrisk. Stødet er lige, naar dets Retning er vinkelret paa den fælles Tangentplan til Rørings- punktet, ellers er det skævt. Vi behandle her kun lige og centrale Stød. 5 33. Bevægelsesmængde. Tiden, der medgaar til Stødet, er meget kort (sammenlign § 20), og kan antages at bestaa af 2 Perioder. I den første sammen- trykke Legemerne hinanden, i den anden udvide de sig igjen. Trykkene imellem Legemerne blive efter- haanden P1? P2, P3, o. s. v. Vi antage nu, at disse Tryk hver virke som konstante Kræfter i en meget lille Tid t. Kaldes da det stødende og det stødte Legemes Masser henli olds vis Mi og M2, bliver Mg paa- skyndet, idet Kræfterne P1; P2, P3, o- s. v. ifølge (13) fremkalde Accelerationerne: Pi P2 P3 —i O. S.V., M2’ M2’ m2 saaledes at M2 i Tiderne t efterhaanden faar Hastig- hedstilvæxterne: ?1 f P 2 f IL3 + G S V M?*’ M? ’ m/’ ■ ■’ idet det maa erindres, at Accelerationerne (§ 3) ere Hastigh.edstilvæxterne pr. Sekund.