Bestemmelse Af Spændinger I Plader Ved Anvendelse Af Differensligninger
Forfatter: N. J. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: København
UDK: 061.6(043)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
115
§ 19.
Hvis Pladen overalt har samme
hvis Pladens Tyngdepunktsflade
ningerne er smaa i Forhold til Spændvidden,
eller Tryk. Hvor Pladens Tyngdepunktsflade
som f. Ex. naar Plade11 er for-
Tykkelse og Inertimoment, eller
er en Plan, vil der, saa længe Nedbøj-
ikke optræde centralt Træk
derimod ikke er en Plan,
synet med den i Fig. 43 viste
forøgede Tykkelse, vil der til-
lige kunne optræde centrale A
Træk- eller Trykspændinger.
Umiddelbart til venstre og til
højre for Punkt a vil Spæn-
dingerne i Suit A—A kunne
fremstilles ved de to Diagram-
mer nederst til højre i Figuren.
Foruden Momentet vil der da
optræde et centralt Tryk i den
tykke Del og
et centralt Træk i den tynde Del af Pladen.
Saadanne
centrale Træk- og Trykspændinger optræder i Nærheden af de Steder,
hvor Pladetykkelsen ændres.
Naar man nu i et vilkaarligt Punkt af Pladen maaler Forlængelsen
eller Forkortelsen baade foroven og forneden i Retningerne x og y,
ö2z 2z
bestemmes lierved baade Krumningerne , og Middelværdierne ex
° 0x2 12
og Ey af Forlængelserne. Foruden Ligningerne (69) til Bestemmelse af
Momenterne har man da til Bestemmelse af de centrale Træk- og Tryk-
kræfter pr. Længdeenhed følgende Ligninger
Nx = Eh
No = Eh
Eæ 4 Fy,
1 — 2
&y + Usx
1 — p3 ‘
(70)
idet h lætegner Pladetykkelsen paa det Sted, hvor Formforandringerne
maales.
Er Pladen af Jernbeton, vil den, saa længe Spændingerne er smaa,
forholde sig som en homogen Plade, og man vil da kunne bestemme
Momenterne i den som ovenfor angivet. Bliver Spændingerne derimod
saa store, at Brudgrænsen overskrides for Betonens Trækspændinger,
bliver det ikke muligt at bestemme Momenterne som ovenfor. Man har
i dette Tilfælde sædvanlig ladet sig nøje med at maale Jernets Forlæn-
gelse og herved læstemme Spændingen i Jernet. Ved at skønne Tryk-
centrets Beliggenhed kan den Del af Momentet, som paavirker Jernene
til Træk, beregnes.
Selv om man nu vilde se bort fra, at Momentet i et Snit vinkelret
paa æ-Aksen ikke er bestemt alene ved Krumningen i Retningen x, da
Forholdet p maaske ikke er helt uden Betydning for den Del af Betonen,
8*