Bestemmelse Af Spændinger I Plader Ved Anvendelse Af Differensligninger

129 § 19. i Punkt (d, 2): Mx = 4 (0,0382 + 0,1635 — 0,303-0,398) pl2 = 0,0406 pl2, » » (e, 2): Mx = +(0,0201 + 0,0895 — 0,303-0,204) p12 = 0,0239 pf; i Punkt (e, 1): M, = 1 (0,0428 + 0,0162 + 0,303-0,028) pb2= 0,0337 pb3, • • (e, 2): My = 1 (0,0243 + 0,0060 + 0,303-0,040) pb°= 0,0212 pbe. Momenterne Mx er fremstillet i Fig. 45 og Momenterne MH, i Fig. 46 ved de punkterede Kurver. Momenterne Mx og My bestemt ved Maaling er fremstillet i de samme Figurer ved de punkterede, aftrappede Linier. Grunden til, at de positive Mx ved Beregningen kun findes ca. 20 % større ved Belastning over 3 Felter end ved Belastning over 9 Felter, medens de tilsvarende Momenter bestemt ved Maaling er ca. 50 % større, skyldes forskellige Omstændigheder. For det første vil Pladens virkelige - Inertimoment ikke variere saa stærkt som det i Beregningen indførte Inertimoment, der er bestemt ved Jernindlægget og under Forudsætning af, at der ikke optræder Trækspændinger i Betonen. Herved er Momentet ved Belastning over 3 Felter fundet for stort i Søjlerne og del pos. Mx i Pladen for lille. For det andet er de ved Maaling læstemte Momenter tor smaa, og Fejlen er større ved Belastning over 9 Felter end ved Belastning over 3 Felter, da Trækspændingerne i Betonen optager en større Del af de bøjende Momenter ved Belastning over 9 Felter end ved Belastning over 3 Felter. Endelig har sandsynligvis den overvejende Del af Formforandringerne ved Belastning over 9 Felter været elastisk, medens en større Del af Formforandringerne ved Belastning over 3 Felter har været blivende. N. .1. Nielsen : Spændinger i Plader.