Bestemmelse Af Spændinger I Plader Ved Anvendelse Af Differensligninger
Forfatter: N. J. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: København
UDK: 061.6(043)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
§ 21.
138
3,5cn +4dx — 0,5en
Ay(c, n) — — ni — -o.-------...---(76)
X3 (1 — 19) (70)
Af Lign. (75) har man endvidere
Me(e.w = uMc.w =-Ef 3,5c, +4d,—0,5en.
2(1 — 13)
Differensligningen til Bestemmelse af Nedbøjningerne vil imidlertid faa
en simplere Form, dersom man i Stedet for dette Udtryk for Mx
anvender Lign. (11), hvorefter
Aa
Mz(c.n) = — El Au = — MET 2Cn + 2d.
1— ps - X3 (1— 13)
Alle de Led, hvor Faktoren u indgaar i Differensligningens venstre Side,
vil herved forsvinde ligesom i Ligningerne (13) og (14).
Ved Beregningen maa der i alle Tilfælde sørges for, at et vilkaarligt
Element er i Ligevægt. For at linde den rigtige Fordeling af de indre
Kræfter udtrykkes de bøjende og de vridende Momenter ved Form-
foiandringerne saavidt muligt i Overensstemmelse med de virkelige
Forhold. Da de Forudsætninger, som er nødvendige for at kunne ud-
trykke Momenterne ved Formforandringerne, altid er mere eller mindre
mangelfulde, kan disse Forudsætninger, uden at det faar Indflydelse
paa Nøjagtigheden af Resultaterne, tillempes saaledes, at Beregningen
ikke bliver unødvendig besværlig at udføre.
Idet Ligevægtsbetingelserne for et vilkaarligt Element opfyldes uaf-
hængigt af, hvorledes Momenterne udtrykkes ved Formforandringerne,
vil man med en god Tilnærmelse kunne udtrykke Met(e,n) ved Lign. (11),
medens My(e,n) udtrykkes ved Lign. (76).
For et vilkaarligt Punkt (k, 0), beliggende paa Understøtningen parallel
med g-Aksen, har man i Lighed med Lign. (76)
M _ EL 3,5k0 4k— 0,5k,
WWx (k, 0)— — —— —2—2.
X2 (1 — 3)
(77)
Naar man ved Beregningen med X=tl (Fig. 53) i Lign. (8) ud-
trykker My for de Punkter, som er beliggende over Understøtningslinien
6, ved Lign. (76), og Mx for de Punkter, som er beliggende over Under-
støtningslinien 0, ved Lign.(77), medens alle øvrige Momenter udtrykkes
ved Lign. (11), bliver de 5 første Ligninger (Side 135)
(d, 1) 26d,—17d, + 2d + 2e,
(d, 2)-8d +25d,- 8d,+ d, -8,5e,+ 3e,
(d, 3) d, 8d.+23d, 8d,+ d§+ 2e—8,5e + 2e.
(d, 4) dg— 8d, +24d — 8d, + 2eg—8,5€ + 2e8
(d, 5) 2d—16d +23d, + 4e —8,5e
=(1—P1•
= = = » » ,
+ & = » »> ,
+/ = >>,
+&= » ».
De andre Ligninger bliver uforandrede.