ForsideBøgerBestemmelse Af Spændinger…se Af Differensligninger

Bestemmelse Af Spændinger I Plader Ved Anvendelse Af Differensligninger

Forfatter: N. J. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: København

UDK: 061.6(043)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
§ 1. Ved Udledelsen tænkes hvis Sidelinier er Ax og Ay. fremgaa, hvilke Tilnærmelser man indfører ved Opstillingen af Diffe- rensligningen, dels fordi man af Hensyn til Spændingsbestemmelsen allige- vel maa kende de Betingelser, som anvendes ved Opstillingen af Diffe- rensligningen, idet Spændingerne i Pladen udtrykkes ved Hjælp af disse Betingelser. Pladen inddelt i rektangulære Elementer, I Fig. 1 er vist et saadant Element abdc, livis Midtpunkt er f. Gennem f er tegnet en Linie parallel med x-Aksen og en Linie parallel med g-Aksen. Disse to Linier indgaar i et System af Linier i to paa hinanden vinkelrette Betninger x og y. Afstanden mellem de paa æ-Aksen vinkel- rette Systemlinier er overalt Ax og Af- standen mellem de paa y-Aksen vinkel- rette Systemlinier overalt Ay; Systemlinier- nes Skæringspunkter, Systempunkterne, falder i de normale Elementers Midt- punkter. Belastningen tænkes at virke som Enkeltkræfter i disse Systempunkter. En Ligevægtsbetingelse for Elementet a bdc (Fig. 1) faas ved Pro- jektion paa en Linie vinkelret paa Pladen, (Qba Q)Ay + (Qa — Q.) Ax = P, (3) hvor P er en Enkeltkraft i Punkt f, og Størrelserne Q betegner Middel- værdien al de lodret forskydende Kræfter pr. Længdeenhed i de fire Sider af Elementet. Disse lodret forskydende Kræfter kaldes i det føl- gende Transversalkræfter. Transversalkræfterne Qac og Qab regnes posi- tive, naar de paavirker Elementet i samme Betning som en positiv Be- lastning. Dernæst betragtes to andre Elementer, nemlig e^ / f, Cg og f 91 9a f.. Middelværdien af de bøjende Momenter pr. Længdeenhed i Snittene e1—e9, A-f og 91 — 92 kaldes henholdsvis Mxe, Mxf og Mxg. De bøjende Mo- menter i et Snit regnes positive, naar de i en vandret Plade med Be- lastningens positive Retning nedad fremkalder Trykspændinger foroven og Trækspændinger forneden i Snittet. Middelværdien af de vridende Momenter pr. Længdeenhed i Snittene e-fi og e—f kaldes henholds- vis Mva og Mpc. Naar Elementerne vælges tilstrækkelig smaa, kan Resul- tanten af 1 ransversalkraften i en Sidelinie regnes at angribe i Sideliniens Midtpunkt. De vridende Momenter kan derfor regnes al hidrøre ude- lukkende fra de vandrette Forskydningsspændinger i Snittene. De vri- dende Momenter langs Siderne af Elementet e ffe E9, der tænkes ud- skaaret af en vandret Plade med Belastningens positive Retning nedad, regnes positive, naar Forskydningsspændingerne forneden paavirker Ele- mentet i Retningerne eg — et og ft — et, medens Forskydningsspændingerne foroven virker i de modsatte Retninger.x