Bestemmelse Af Spændinger I Plader Ved Anvendelse Af Differensligninger

47 § 7. § 7. Exempel. Kvadratisk Plade, simpelt understøttet langs alle fire Sider. (Fig. 15). Pladen forudsættes belastet med en ensformig fordelt Belastning p pr. Arealenhed. For hvert Systempunkt regnes den Del af Belastningen, som virker paa Pladen indenfor det til Systempunktet svarende Element, at angribe i Systempunktet. I Hjørnet (Punkt (c, 0)) er saaledes P = 1 p\2, og i livert af Punkterne (c, 1), (c, 2) og (c, 3) er P = ^ p^2, medens man for hvert Systempunkt indenfor Kanten liar P = p\*. Understøtningerne er af en saadan Beskaffenhed, at de tillader Pladen frit at dreje sig, men hindrer den i at bøje sig op eller ned langs Kanten. Da Nedbøjningerne af Systempunkterne langs Kanten er Nul, skal man ikke ved Bestemmelsen af Nedbøjningerne opskrive Ligningen for disse Fig. 15. Punkter. Disse Ligninger benyttes til Bestemmelse af Reaktionerne, naar først Nedbøjningerne er fundet.