ForsideBøgerBestemmelse Af Spændinger…se Af Differensligninger

Bestemmelse Af Spændinger I Plader Ved Anvendelse Af Differensligninger

Forfatter: N. J. Nielsen

År: 1920

Forlag: G. E. C. Gad

Sted: København

UDK: 061.6(043)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
63 § 12. Naar Az _ Ay = X, gælder Ligningen (43) goelder o sic Diagonalelement <™d Punkt(d, 1), Fig.20) 8 062 tinder 1 orudsætning af kvadratiske Elementer. en ensformig for- ørnerne. I § 8 § 12. Hjørnernes Opbøjning. , I Exemplet i § 7 fandtes for den kvadratiske plans pelt understøttet langs alle fire S: . .' ske Plade, som var sim- delt Belastning atES alle fire Sider og belastet med en ensformig for- som hindrede Pladen i i U ■ erne maatte virke negative Reaktioner, fandtes C Pladen i at bøje sig op 1 Nærheden af Hi 2 ilts Hjørnereaktionen udtrykt ved Lign (4 i « forekommende Tilfælde vil Yed gn. (16). 1 de fleste i Praxis Hader, som understøttes langs deTire SiderVare ikl rektatgulre 9O# IINF e oc ogsan har vareret antaget i ExeuplerueI 882 være Nul alle Kantsystempunkternes Nedbøjninger forudsattes a ■ 23 viser Hjørnepartiet af en Plade, som hviler paa Under elder- støtningerne i Systemlinierne c og 0. Pläden er ikke fastholdt til Understøt- Fig e Fig. 23. fra Understøtningen, maa man ningerne og kan derfor frit bøje sig op. Ved Beregningen af Formforandrin- gerne antages Pladen langs Systemlinien c at være understøttet i Systempunkterne (c,n), (c,n + 1) o.s. v. Da man ikke paa Forhaand ved, hvor Pladen højer sig op punkt • i sikre sig, at det yderste Understøtnings del yderca manindforer i Beregningen, bliver del rigtige. Forudsattes imodsat Fald vilde lofte sig op fra Punkte, dersom den Var in Indien n : det maa man ved Beregningen tinde, at Pladen bojer Understøtningen i Punkt (c,n — 1), da man ellers vilde aa Reaktion ! dette Punkt „g derfor maatte medregne dette til ningen. saette TIL sig op fra en positiv Understøt- De lo Grænsetilfælde, inden for hvilke Punkt (c, n) skal Beregningen som det yderste Understøtningspunkt, e r altsaa 1. Reaktionen i Punkt (c n) findes p 0 2 ._06 00 Indes A(c, n) = 0. T - — (c, n—1) — I det første Grænsetilfælde (R(e,m = 0) vil man finde sanine inger, enten man i Beregningen indfører (C,n) eller (c,1 +1) som indføres i Formfor-