Bestemmelse Af Spændinger I Plader Ved Anvendelse Af Differensligninger
Forfatter: N. J. Nielsen
År: 1920
Forlag: G. E. C. Gad
Sted: København
UDK: 061.6(043)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
§ 12.
Naar Az _ Ay = X, gælder Ligningen (43)
goelder o sic Diagonalelement <™d Punkt(d, 1), Fig.20)
8 062 tinder 1 orudsætning af kvadratiske Elementer.
en ensformig for-
ørnerne. I § 8
§ 12. Hjørnernes Opbøjning.
, I Exemplet i § 7 fandtes for den kvadratiske plans
pelt understøttet langs alle fire S: . .' ske Plade, som var sim-
delt Belastning atES alle fire Sider og belastet med en ensformig for-
som hindrede Pladen i i U ■ erne maatte virke negative Reaktioner,
fandtes C Pladen i at bøje sig op 1 Nærheden af Hi
2 ilts Hjørnereaktionen udtrykt ved Lign (4 i «
forekommende Tilfælde vil Yed gn. (16). 1 de fleste i Praxis
Hader, som understøttes langs deTire SiderVare ikl rektatgulre
9O# IINF e oc ogsan har vareret antaget i ExeuplerueI 882
være Nul alle Kantsystempunkternes Nedbøjninger forudsattes a
■ 23 viser Hjørnepartiet af en Plade, som hviler paa Under
elder-
støtningerne i Systemlinierne c og 0.
Pläden er ikke fastholdt til Understøt-
Fig
e
Fig.
23.
fra Understøtningen, maa man
ningerne og kan derfor frit bøje sig op.
Ved Beregningen af Formforandrin-
gerne antages Pladen langs Systemlinien
c at være understøttet i Systempunkterne
(c,n), (c,n + 1) o.s. v. Da man ikke paa
Forhaand ved, hvor Pladen højer sig op
punkt • i sikre sig, at det yderste Understøtnings
del yderca manindforer i Beregningen, bliver del rigtige. Forudsattes
imodsat Fald vilde lofte sig op fra Punkte, dersom den Var in Indien
n : det maa man ved Beregningen tinde, at Pladen bojer
Understøtningen i Punkt (c,n — 1), da man ellers vilde aa
Reaktion ! dette Punkt „g derfor maatte medregne dette til
ningen. saette TIL
sig op fra
en positiv
Understøt-
De lo Grænsetilfælde, inden for hvilke Punkt (c, n) skal
Beregningen som det yderste Understøtningspunkt, e r altsaa
1. Reaktionen i Punkt (c n) findes p 0
2 ._06 00 Indes A(c, n) = 0.
T - — (c, n—1) —
I det første Grænsetilfælde (R(e,m = 0) vil man finde sanine
inger, enten man i Beregningen indfører (C,n) eller (c,1 +1) som
indføres i
Formfor-