Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I [ |4X 101
............
synede med Viser, ved hvis Hjælp man kan aflæse, hvor-
meget Gas der har passeret Gasuhret.
Gasholderen er en klokkeformet, tilstrækkeligt af-
stivet Beholder af sammennittede Jernplader, som er ned-
sænket i et vandfyldt og vandtæt Bassin, hvori den kan
bevæge sig op og ned, saaledes at i nederste Stilling
Randen hviler paa Bunden eller paa et Antal Bundstene og
Overkanten er over Vandet, medens i overste Stilling
Randen endnu er sænket i Vand. Klokken styres i sin
Bevægelse og støttes ved et Antal paa Bassinets Muur
staaende Jernsøiler, som foroven ere indbyrdes afstivede
ved Gitterdragere og hver bærer en lodret Skinne, der
fortsætter sig til Bassinets Bund; paa denne rulle til-
svarende Frictionshjul, fæstede paa Klokkens Overkant og
paa dens nederste Rand, idet de gribe om Skinnen. Til-
og Afledningsrør for Gassen føres ind paa samme Sted
gjennem Bassinets Ringmuur og Bund og bøie sig lodret
op, udmundende over Vandfladen; udenfor Ringmuren ere
de tilgjængelige gjennem en Brønd, hvor der findes en
Ventil for hvert Rør og en Syphon (see længere nede).
Ventilen paa Afledningsrøret er lukket, saalænge Fyld-
ningen varer. Teleskopgasholderen bestaaer sf to
Dele, en Klokke og en noget videre, baade foroven og for-
neden aaben Cylinder; naar Gasholderen er tom, staaer
Klokken indeni Cylindren, idet begge hvile paa Bassinets
Bund, men under Fyldningen løfter den Cylindren; Cylindrens
øverste Band er nemlig bøiet indad og nedad, Klokkens
Rand derimod udad og opad, hvorved der dannes en cir-
cular Rende, der fylder sig med Vand og i hvilken Cy-
lindrens ombøiede Rand griber ind. En saadan Gasholder
rummer mere Gas paa samme Areal. Det Tryk, som
en Gasholder udøver paa Gassen, beregnes ved at dividere
Klokkens Tversnit med Klokkens Vægt. Kun ved mindre
Gasværker er det nødvendigt at contrabalancere Klokken
ved Vægte. Undertiden overbygges Gasholderen (Tele-
skopholdere som oftest), hvorved den beskyttes mod Kulde,