Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

102 Vindens Tryk og mod Rustning. Om Vinteren maa Van- dets Frysning i hvert Tilfælde i frit staaende Gasholdere forhindres ved Tilledning af Damp. I franske større Gas- værker ledes Gassen til og fra Klokken ad Knæror, som udmunde foroven i Klokken, hvilket dog kan medføre Ulemper ved Dannelsen af fis i Rørene om Vinteren. Store Gasholdere rumme c. V2 Million Cubikfod, ofte mere. Trykregulatoren tjener til at regulere Tilstrøm- ningen af Gassen fra Gasholderen til Hovedledningen efter Forbruget. Det er en lille Gasklokke, som dypper i Vand, er styret i sin lodrette Bevægelse og forsynet med en Luftkasse, saaledes at den netop svømmer paa Vand, naar den er sænket til sin øverste Rand. Under den udmunder Tilledningsrøret fra Gasholderen og Bortledningsrøret til Hovedledningen, det første gjerne indeni det andet. I den øverste noget udvidede Deel af Tilledningsrøret hænger en opret conisk Ventil ned fra Klokkens Midte, saaledes at den kan spille i den noget indsnevrede Munding. Naar Gassen passerer Regulatoren, vil Klokken og dermed Ven- tilen løftes saa høit, at der strømmer ligemeget Gas til og fra; naar Trykket stiger i Tilledningsrøret, vil det løfte Klokken og Ventilen høiere, saa at Tversnittet for Gassens Passage bliver mindre, og omvendt, naar Trykket aftager; Trykket under Klokken holder sig altsaa constant. Naar det skal forøges (paa den Tid, da Forbruget stiger), belaster man Klokken med Vægte, og man kan da som Maximum naae Gasholderens Tryk (2—3 Tommer Vand). Tryk maa ler en er en lille Gasklokke, under hvilken et Rør fra Ledningen udmunder, og som bærer en Viser med en Stift, der skriver paa en roterende lodret Skive eller lodret Cylinder; den tegnede Linie viser Variationen i Trykket og dettes Størrelse. Gasledningerne ere hyppigst Støbej°rnsrør, der i den ene Ende udvide sig til en Muffe, som optager Enden af Naborøret, idet Mellemrummet fyldes først med en en tjæret Hampfletning, derefter med smeltet Bly; til