Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

103 Huusledninger benyttes Smedejernsrør. undertiden Blyror. I Gadeledningerne ere hist og her indskudt cylindriske, staaende Beholdere (»Syphons«). i hvis ovre Deel Lednin- gerne udmunde under Fald, saa at Vand og Tjære kan samle sig, for senere at pompes op. I den kolde Tid forstoppes ofte mindre Ledninger, især hvor Gassen har stor Hastighed, af Naphtalin, som er opslemmet i Gassen eller tilstede i Dampform, ligeledes af lis. Mellem Stik- roret fra Gadeledningen og Huusledningen passerer Gassen Maaleren, der er construeret væsenligt som Stations- maaleren; da Vand er udsat for at fryse, fyldes den ofte med Spiritus eller raat Glycerin, idet Glycerin af 14° Baumé (Vægtfylde 1,105, svarende til et Indhold af 40 Proc. Glycerin) fryser først ved — 17l/2°. Gassen maales hos os i engelske Cubikfod (lig Ve dansk Steenkulstonde å 5*2 Cubikfod). — Ved Gastabet forstaaer man For- skjellen mellem det Rumfang Gas, som Stationsmaalerne angive, og det, som kan beregnes at være brugt udenfor Værket; det skyldes overveiende Utætheder i Ledningerne, men ogsaa den Omstændighed, at Gassen maales i Stations- maaleren ved en noget høiere Varmegrad; det kan sættes til 10 Procent, men varierer mellem 6 og 20 Procent. Steenkulsgas vindes ogsaa af Cinder sovne; den af Pauwells construerede Cindersovn, som benyttes i Gas- værker i Paris, har lodrette Sidemure med cylindrisk Hvælving og er c. 22' lang, 5,7' vid og 2,5' hoi i Midten. Den rummer 10000 Pd. Kul, der fyldes i gjennem et kort Ror midt i Hvælvingen, ad hvilken Gassen ellers undviger; for Enderne er den lukket ved Skydedøre med lodret Bevægelse, og den tømmes ved »Repoussoir«, efterat Brændingen har varet 72 Timer. Varmen skaffes tilveie ved et Hjælpeildsted, hvis Varme fordeles under Ovnens Bund, og ved Forbrændingen af noget Cinders og Gas mod Slutningen af Operationen. Flere saadanne Ovne ligge i et fælles Muurværk, som foran bærer Hydrauliken, i hvilken