Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

117 stenen antages at være gaaet i chemisk Forbindelse med Kalken; reen Kalksteen taaler derfor bedre en høiere Varmegrad end den, som Kulsyrens Uddrivelse netop kræver. Kalk brændingen udføres sjeldent i Miler, oftest i Schaktovne. Schaktovnene kaldes periodiske, naar Ovnens Indhold efter Brændingen tømmes ud paa eengang, continuerlige, naar blot en Deel tømmes ud forneden, og dette Qvantum erstattes ved Paafyldning fraoven. Da de periodiske efter hver Brænding maae henstaae til Af- kjøling for at tømmes, er deres Forbrug af Brændsel større og deres Productionsevne mindre end for continuer- lige, der rumme ligesaameget. Opvarmningen kan fore- gaae enten alene ved et Ildsted forneden i Schakten, dækket af en Hvælving, dannet af selve Kalkstenen eller af gjennembrudt Muurværk, eller ved udvendige Ildsteder, som sende deres Flamme ind i Ovnen, eller ved Brændsel, som fyldes i Ovnen i afvexlende Lag med Kalkstenen. Paa sidstnævnte Maade kan hverken anvendes Træ, som ikke kan fordeles jevnt nok. eller Tørv, som ved at knuses forstopper Trækket. Schakten er udfodret med ildfaste Steen og ofte dækket af en foroven aaben Kegle, som beskytter mod Afkjøling og tillige virker som Skorsteen, undertiden ogsaa fortsætter sig i en virkelig Skorsteen. De periodiske Ovne, som fyres med Brænde, have ingen Rist; Brændet ligger paa Schaktens Bund og noget øver samme er dannet en Hvælving (s. ovenfor), som oftest af store Kalksteen, der bære de øvrige. Luften strømmer til under Hvælvingen ad en Sideaabning, der ogsaa tjener til Tømning. Paa denne Maade brændes Kalkstenen i den nederste Deel af Ovnen let for stærkt. Naar Steenkul anvendes, har Ovnen en Rist noget over Schaktens Bund, men Fyldningen med Kalk foregaaer paa samme Maade. Men da Steenkul giver kort Flamme, op- naaer man en bedre Fordeling af Varmen, naar man fylder