ForsideBøgerForelæsninger Over Techni…nstalt : Første halvaar

Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1881

Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 340

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
 5 Tilløb fra Bifloder, store Stæder, Tørvemoser, ved Tøbrud og stærkt Regnfald, som forøger de opstemmede Stof- fers Mængde betydeligt, hvilket er synligt paa Vandets Farve. Mængden af fast Remanens i 1OOOOO Dele Vand har saaledes varieret i Seinen fra 19—43, i Rhinen fra 15—31 D.; de hyppigste Bestanddele ere kulsure og svovl- sure Salte af Kalk, Magnesia og Alkalierne, og den kul- sure Kalk udgjør gjerne over Halvdelen af samtlige, opløste Stoffer (Maximum 92 Procent). Den faste Remanens overstiger sjeldent 50 Vægtdele i 100000 Dele. Ammo- niakmængden er mindre end i Regnvand, Indholdet af absorberede Luftarter større (5 Procent efter Rumfang og derover mod 2,4 Procent). Dette sidste skyldes det store Indhold af Kulsyre (ofte c. 40 Procent af Luftblandingen mod 1,8 Proc. af samme i Regnvand). Dette Indhold af Kulsyre forøger Vandets Opløsningsevne for kulsure Salte. Vandet i Indsøer har omtrent samme Beskaffenhed som Tilløbet, naar det er Flodvand eller Overfladevand. Det Vand, som falder paa Jordens Overflade og ikke enten fordamper eller finder hurtigt Afløb foroven, synker dybere ned og bidrager til at danne den underjordiske Beholdning, som kaldes Grundvandet. Dettes Overflade kommer tilsyne i Brønde, og det trænger ofte ned i Bjerg- værker, hvor det enten maa afdæmmes, afledes eller pompes op til Overfladen. Dets Stand er hos os bøist i Vintermaanederne, men aftager om Sommeren, fordi det ved Haardrørsvirkning suges op i de øvre Lag, som ere ud- tørrede af Sommervarmen. Paa sin nedadgaaende Vandring afgiver Regnvandet flere Stoffer, saaledes salpetersuur Ammoniak, til Agerjorden, idet denne har den Egenskab at tilbageholde selv letopløselige Salte (t. Ex. Kaliets og Ammoniakens Forbindelser med Svovlsyre, Salpetersyre, Ki- selsyre og Saltsyre), medens Vandet optager Kulsyre, dannet ved den langsomme Forbrænding af Humusstoffer og andre organiske Stoffer; ved Kulsyrens Indvirkning paa Jordens Bestanddele kommer Vandet til at indeholde tvekulsuur