Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
5
Tilløb fra Bifloder, store Stæder, Tørvemoser, ved Tøbrud
og stærkt Regnfald, som forøger de opstemmede Stof-
fers Mængde betydeligt, hvilket er synligt paa Vandets
Farve. Mængden af fast Remanens i 1OOOOO Dele Vand
har saaledes varieret i Seinen fra 19—43, i Rhinen fra
15—31 D.; de hyppigste Bestanddele ere kulsure og svovl-
sure Salte af Kalk, Magnesia og Alkalierne, og den kul-
sure Kalk udgjør gjerne over Halvdelen af samtlige, opløste
Stoffer (Maximum 92 Procent). Den faste Remanens
overstiger sjeldent 50 Vægtdele i 100000 Dele. Ammo-
niakmængden er mindre end i Regnvand, Indholdet af
absorberede Luftarter større (5 Procent efter Rumfang og
derover mod 2,4 Procent). Dette sidste skyldes det store
Indhold af Kulsyre (ofte c. 40 Procent af Luftblandingen
mod 1,8 Proc. af samme i Regnvand). Dette Indhold af
Kulsyre forøger Vandets Opløsningsevne for kulsure Salte.
Vandet i Indsøer har omtrent samme Beskaffenhed
som Tilløbet, naar det er Flodvand eller Overfladevand.
Det Vand, som falder paa Jordens Overflade og ikke
enten fordamper eller finder hurtigt Afløb foroven, synker
dybere ned og bidrager til at danne den underjordiske
Beholdning, som kaldes Grundvandet. Dettes Overflade
kommer tilsyne i Brønde, og det trænger ofte ned i Bjerg-
værker, hvor det enten maa afdæmmes, afledes eller
pompes op til Overfladen. Dets Stand er hos os bøist i
Vintermaanederne, men aftager om Sommeren, fordi det
ved Haardrørsvirkning suges op i de øvre Lag, som ere ud-
tørrede af Sommervarmen. Paa sin nedadgaaende Vandring
afgiver Regnvandet flere Stoffer, saaledes salpetersuur
Ammoniak, til Agerjorden, idet denne har den Egenskab
at tilbageholde selv letopløselige Salte (t. Ex. Kaliets og
Ammoniakens Forbindelser med Svovlsyre, Salpetersyre, Ki-
selsyre og Saltsyre), medens Vandet optager Kulsyre, dannet
ved den langsomme Forbrænding af Humusstoffer og andre
organiske Stoffer; ved Kulsyrens Indvirkning paa Jordens
Bestanddele kommer Vandet til at indeholde tvekulsuur