Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

w 119 er forneden 6', foroven 5' og paa det videste Sted 7 Fod; Productionen pr. Døgn er 18000 Pd. brændt Kalk. Mel- lem det ildfaste Foder og den ydre Beklædning af al- mindelige Muursteen tindes et c. 4" tykt isolerende Lag af Aske. Hele Ovnen er armeret udvendigt med Jernringe. De continuerlige Ovne kræve en stor og regelmæssig Afsætning, da brændt Kalk ikke taaler lang Lagring. Hvor man, som i Roesukkerfabrikerne, har Brug ikke blot for Kalken, men ogsaa for Kulsyren, maa denne være saa reen som muligt, og man anvender enten (som om- talt) Cinders paa Ildstederne i den continuerlige Ovn, eller man benytter Generatorgas. I sidste Øiemed»anbringes i den Høide, hvor ellers Ildstederne findes, en ringformig Gascanal, hvorfra 4 eller flere Aabninger føre ind til Schakten; Luften til Gassens Forbrænding strømmer ind forneden og ophedes paa Veien i Ovnen af den brændte Kalk, der fylder Rummet under Ildstederne. Ovnen er lukket foroven (undtagen under Paafyld ningen) og har under Mundingen et Afledningsrør for Kulsyren. Ved meget stor Production benyttes med Fordeel Ringovne (s. Brænding af Muursteen). Med 1 Td. Steenkul brændes i continuerlige Ovne c. 3 Tdr. Steenkalk (brændt Kalk), i periodiske 2—2Va Tdr. Med Generatorgas er Forbruget af Brændsel Halvdelen af de continuerlige Ovnes, i Ringovne en Trediedeel (1 Td. Kalk er 4V2 Cbfd., 1 Td. Steenkul oVa Cbfd.). . Kalkens Lædskning, d. e. dens Omdannelse til Kalk- hydrat, foretages paa Here Maader. Allerede ved Henliggen i Luften omdannes den brændte Kalk til et sandet Pulver, idet der først dannes Kalkhydrat, som efterhaanden om- dannes til kulsuur Kalk. Befugter man den derimod med saameget Vand, som den kan indsuge (ved kortvarig Ned- dypning eller ved Overgydning), bolner den stærkt ud under betydelig Varmeudvikling (hvorved Svovl og Træ kan antændes) og samtidig Fordampning af endeel Vand, og man faaer et Hint, tørt Pulver. Naar Kalken