Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

120 overgydes med et Overskud af Vand (3 Rumfang), om- dannes den under stærk Kogning til en vællingagtig Masse, som er en Blanding af Kalkhydrat og Kalkvand. Den sidste Maade foretrækkes, hvor den lader sig anvende, da den giver det største Rumfang deigagtig, lædsket Kalk af bestemt Consistens, som ikke er kornet at føle paa; man lader da Kalkvællingen løbe ud i en Kule, et i Jorden udgravet Rum; her siver en Deel af Vandet fra, hvorved letopløselige Salte, som senere kunde være tilboielige til at udvittre, fjernes, og en Efterlædskning tinder Sted for de Partiklers Vedkommende, som af en eller anden Grund lædskes langsomt; derved bliver Kalken mere »feed«. 1 Td. god Steenkalk giver 2—3 Tdr. feed Kulekalk. Jo renere den brændte Kalk er, desto federe bliver Kilde- kalken, og omvendt. Det Kalksmuld, som vindes i ringe Mængde ved Kalkbrændingen, lædskes ved Oversprøitning med Vand til et tørt Pulver, Meelkalk. Meget ureen, »mager«, Kalk er tilbøielig til at hærdne ved Overskud af Vand og lædskes derfor ogsaa ved Oversprøitning eller Neddypning. Af den lædskede Kalk tilbereder man Mørtel (Luft- mørtel) ved at blande den fede, lædskede Kalk med 2—3V2 Rumfang Sand, omtrent saameget at Sandets Mellemrum fyldes. Sandet gjor Blandingen »mager«, saa at selv tykkere Lag kunne indtørre uden at revne; tillige frem- byder det en stor Overflade for Kalkens Vedhængning under den paafølgende Hærdning. Efterat Mørtelen er anbragt mellem Stenene, udtørrer den efterhaanden, idet Vand deels fordamper, deels indsuges af de porøse Stene; den taber sin deigagtige Beskaffenhed, bliver fast; dette skyldes en Vedhængning mellem Mørtelens enkelte Partikler, som deels ved Indtorringen, deels ved Muurmassens Tryk ere rykkede hinanden nærmere; tillige virker noget ud- skilt Kalkhydrat svagt bindende. Derefter optages Kul- syre under den fremskridende Tørring, dog at Kulsyrens Absorption stiger i et langt stærkere Forhold end Ind-