Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

121 tørringen. Omdannelsen til kulsuur Kalk skrider frem udefra indad, idet Kulsyren oploses af Vandet, men da Mørtelen bestandigt bliver tættere, skrider Omdannelsen frem med aftagende Hurtighed og finder aldeles ikke Sted i Midten af meget tykke Mure. (I en 27 Fod tyk Pille fandtes 80 Aar efter Opmuringen Muurkalken i Midten blød og kaustisk). Hærdningen er saaledes betinget af en forudgaaende deelviis Udtørring; raa Muurkalk (med 30 Proc. Vand) hærdner ikke, eiheller hærdner fuldstændigt tørret Mørtel i tør Luft. (I en Kulsyreatmosphære over Qviksølv optog 10 Gram Mørtel i 3 Minutter 161 Cc., naar Mørtelens Vandmængde var 5 Proc., men 262 Cc. ved en Vandmængde af 0,68 Proc. hvilket var den forholdsviis hurtigste Absorption). I Mure, hvor Hærdningen skrider langsomt frem, dannes noget kiselsuur Kalk ved den lang- varige Indvirkning af Kalk og Vand paa Sandskornene; som Maximum er fundet 10 Proc. i en henved 700 Aar gammel Muur. I Almindelighed findes der kun Spor; derfor er det ligegyldigt, hvilken chemisk Beskaffenhed Sandet har, hvorimod vel dets Haardhed, Ruhed o. desl. kommer i Betragtning. Undertiden optræder paa Overfladen af Mure saa- kaldet »Muursalpeter«, der dog sjeldent er Salpeter, oftere derimod svövlsuurt Natron, kulsuurt Kali eller Natron, Chlorkalium og Chlornatrium. Hvis Salpeter findes, er Salpetersyren dannet ved Iltning af organiske qvælstof- holdige Stoffer, som ere opsugede af Muurværket, medens Baserne overveiende stamme fra Kalken. Svovlsyren, der findes i Forbindelse med de nævnte Baser, kan stamme fra anvendt svovlholdigt Brændsel, idet Svovlsyrling absorberes af brændt Kalk. Udblomstringen af disse Salte kan svække Muurværkets Styrke. Den brændte eller lædskede- Kalk anvendes, foruden til Mørtel, til Fabrikation af Chlorkalk, kaustisk Natron, Glas og Stearin; til Rensning af Gas, Sukkersaft og Liim-