Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

gods, Afhaaring af Huder og i Farverierne til Frem- stilling af Indigohvidt (i Indigokypen). Hydraulisk Mørtel. Paa fugtige Steder, hvor ingen Udtørring kan finde Sted, eller under Vand kan almindelig Kalkmørtel ikke benyttes, men maa istedetfor anvendes hydraulisk Mørtel,, hvis Eiendommelighed er, at den efter Udrøring med Vand hærdner uden forudgaaende Udtørring (ligesom Gibs) og i hærdnet Tilstand er uopløselig i Vand. Denne Mørtel tilvirkes paa forskjellig Maade. 1) Roman-Cæment faaes ved »Brænding« af leer- holdige Kalkstene, der af den Grund kaldes Cæmentsteen, eller af Kalkmergel. Efter Vi cat (1818) inddeles alle saadanne Kalkstene eller Mergeler i 3 Grupper, i) svagt .hydraulisk Kalk, som efterlader c. 15 Procent leret Best ved Opløsning i Saltsyre, og som i brændt Tilstand endnu b.oluer temmelig stærkt ud, først efter nogle Ugers Forløb bliver .fast og først temmelig længe efter kan holde sig i Vand. 2) Almindelig hydraulisk Kalk, som efterlader indtil 25 Procent leret Rest, efter Brænding kun lidet forøger sit Rumfang, bliver fast i Løbet af nogle Dage og efter et Aars Forløb (som oftest tidligere) er fuld- stændigt hærdnet og da næppe mere angribes af Vand. 3) Stærkt hydraulisk Kalk, som indeholder 30 Procent (den bedste) og derover leret Rest, bliver fast efter kort Tids Forløb, slet ikke eller kun ubetydeligt forandrer sit Rumfang med Vand, efter en Maaneds Forlob allerede er meget haard og næppe mere paavirkes af Vand og efter faa Maaneders Forløb bliver steenhaard i Luft og Vand. Roman-Cæment blev først tilvirket af Parker i 1796 (dengang kaldet Parkers Cæment), som benyttede en Kalk- mergel, der findes i nyreformede Masser i Londonleret og paa begge Sider af den engelske Canal som Rullesteen;