Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

8 da slaaer an mod Bunden, kan den samlede Stang endnu (med aftagende Hastighed) fortsætte sin Bevægelse et Stykke lig Slidsens Længde. Ved meget dybe Boringer har man til Formindskelse af Vægten gjort Stængerne af Træ (Granstammer) og i Forbindelse dermed anvendt et »Fritfaldsbor«. Dette løftes fra Bunden ved en Tang paa den nederste Bore- stang, som griber om en Knap; men ved den nedadgaaende Bevægelse aabner denne Tang sig automatisk og Borered- skabet falder alene, medens Borestangen følger langsomt efter, hvorved Tangen tilsidst griber Boret, som da atter løftes. Her findes ligesom i det foregaaende Tilfælde nederst to opslidsede Stænger, som glide i hinanden; Tangen er be- fæstet til den overste, Boreredskabet til den nederste. Fritfaldsboret maa være tungt og kan have en Vægt af 36 Centner. Den Tidsspilde, som foranlediges ved Afskruningen og den paafølgende Sammenskruning af alle Stænger, hver Gang Borehullet skal oprenses, undgaaer man ved at op- hænge Boret i et fladt eller rundt Jern to ug, som hurtigt kan opvikles paa og afvikles fra en Valse. Paa denne Maade har man boret til Dybden 1794 Fod med en Hastighed fra 3 til 40 Fod i Døgnet. — Ved Mortensens Bore- methode skylles det Løsborede op til Overfladen ved en continuerlig Vandstrøm; man benytter nemlig sammen- skruede Ror (istedetfor Stænger), gjennem hvilke en Tryk- pompe presser Vandet ned til Borehullets Bund, hvor det bortvasker Jorden og fører den opad gjennem det ring- formige Rum mellem de omtalte Rør og de større Rør, hvormed Borehullet udklædes. Rorene trykkes dybere ned, efterhaanden som Jorden skylles bort forneden. En Meisel befæstet i det nederste Rørs Aabning tjener til at slaae mindre-Steen itu eller forskyde dem; større Steen kunne sprænges ved nedsænkede Dynamitpatroner, som afifyres ved en elektrisk Strøm. Methoden egner sig bedst for bløde Jordmasser, hvor man er rykket over 7 Fod frem i