Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
Timen, medens man i fast Bjerg kun naaede 1% i en
heel Arbeidsdag. — I meget haarde Steenarter, saasom
Granit og Qvarts, bores med Diamanter, idet der til
det nederste Ror er fæstet en Staalring, i hvilken der paa
den udad- og indadvendte Peripheri samt paa Underfladen
er faststemmet (sorte) Diamanter. Den hele Rørlængde
roterer med 150—250 Omdreininger i Minuten, hvorved
efterhaanden udbores et ringformigt Rum omkring en Tap
i Midten. Boremelet skylles uafbrudt bort af det i Røret
nedpompede Vand, medens Tappen af og til knækkes af og
loftes op til Overfladen, baaret af en fremspringende Kant
i det nederste Rør.
Grenelle-Brønden i Paris er 1727 Fod dyb, og Vandet
stiger 84 Fod høit over Overfladen i Stigror. Passy-
Brønden sammesteds er 1900 Fod dyb med et Borehul 2
Fod vidt; den giver 150000 Tdr. dagligt. — De artesiske
Brønde, som tildeels forsyne Kjøbenhavn, findes omkring
Landsbyen Ballerup, ere ikke dybe (nogle kun 50 Fod) og
give dagligt 30000 Tdr.; ved Pompning kunne de levere
80000 Tdr. — De vandførende Lag for de artesiske
Brønde i Paris og London ligge under Skrivekridtet (ere
Grønsandslag), for Brøndene vedKjøbenhavn derimod over
Skrivekridtet, deels i Saltholmskalken, deels over samme
og dækkede af Rullesteensleer. Ved Boringer i Kridtet
hos os er man intetsteds naaet igjennem Kridtet eller har
naaet vandførende Lag i samme.
De Fordringer, som stilles til Vandets Reenhed, rette
sig efter Anvendelsen.
a) Vand til industriel Brug. En Hovedanvendelse er
som Fødevand for Dampkjedler, hvor Vandets faste
Bestanddele skade ved Dannelsen af Kj ed els teen, som
udgjør en mere eller mindre tyk eller haard Beklædning
paa Kjedlens indvendige Flade. Paa Grund af dens Tyk-
kelse (Papirs Tykkelse indtil 3 Tommer) og dens ringere
Varmeledningsevne (som er mindst for den porøse eller
bløde) nødvendiggjør den en stærkere Opvarmning af