ForsideBøgerForelæsninger Over Techni…nstalt : Første halvaar

Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1881

Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 340

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
 9 Timen, medens man i fast Bjerg kun naaede 1% i en heel Arbeidsdag. — I meget haarde Steenarter, saasom Granit og Qvarts, bores med Diamanter, idet der til det nederste Ror er fæstet en Staalring, i hvilken der paa den udad- og indadvendte Peripheri samt paa Underfladen er faststemmet (sorte) Diamanter. Den hele Rørlængde roterer med 150—250 Omdreininger i Minuten, hvorved efterhaanden udbores et ringformigt Rum omkring en Tap i Midten. Boremelet skylles uafbrudt bort af det i Røret nedpompede Vand, medens Tappen af og til knækkes af og loftes op til Overfladen, baaret af en fremspringende Kant i det nederste Rør. Grenelle-Brønden i Paris er 1727 Fod dyb, og Vandet stiger 84 Fod høit over Overfladen i Stigror. Passy- Brønden sammesteds er 1900 Fod dyb med et Borehul 2 Fod vidt; den giver 150000 Tdr. dagligt. — De artesiske Brønde, som tildeels forsyne Kjøbenhavn, findes omkring Landsbyen Ballerup, ere ikke dybe (nogle kun 50 Fod) og give dagligt 30000 Tdr.; ved Pompning kunne de levere 80000 Tdr. — De vandførende Lag for de artesiske Brønde i Paris og London ligge under Skrivekridtet (ere Grønsandslag), for Brøndene vedKjøbenhavn derimod over Skrivekridtet, deels i Saltholmskalken, deels over samme og dækkede af Rullesteensleer. Ved Boringer i Kridtet hos os er man intetsteds naaet igjennem Kridtet eller har naaet vandførende Lag i samme. De Fordringer, som stilles til Vandets Reenhed, rette sig efter Anvendelsen. a) Vand til industriel Brug. En Hovedanvendelse er som Fødevand for Dampkjedler, hvor Vandets faste Bestanddele skade ved Dannelsen af Kj ed els teen, som udgjør en mere eller mindre tyk eller haard Beklædning paa Kjedlens indvendige Flade. Paa Grund af dens Tyk- kelse (Papirs Tykkelse indtil 3 Tommer) og dens ringere Varmeledningsevne (som er mindst for den porøse eller bløde) nødvendiggjør den en stærkere Opvarmning af