Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
saaledes at Luden kan dryppe tilbage i Panden, Denne
forsynes uafbrudt eller periodisk med frisk Saltlud, og
Moderluden fjernes først, naar Saltet bliver for ureent.
Saltet tørres ved Spildevarme paa Gulv, Skifer- eller
Jernplader, under hvilke Røg- eller Emcanalerne ledes;
undtagelsesvis bruges (i Østerrig) directe Ild. — Godt
Smørsalt fra Liineburg (1878) indeholdt 96,63—96,79
NaCl, 1,11—0,64 CaSO4, 0,38—0,48 MgCh, 0,16—0,33
NasSOd og 1,74—1,76 Vand. Moderluden, som foruden
Kogsalt indeholder Chlorcalcium, Chlormagnium, Jod- og
Bromforbindelser, oparbeides kun sjældent.
Saltraffineringen, saaledes som den udføres i
Danmark, er en Omkrystallisation af Steensalt; i et stort,
med en filtrerende Mellembund forsynet Trækar, som er
topfyldt med Steensalt, fyldes Vand (helst Søvand); Salt-
luden samles og klares i et andet Kar og indkoges paa
sædvanlig Maade i Pander. Naar Moderluden bliver for
ureen, fyldes den paa Steensaltkarret; Panden renses og
fyldes med ny Lud. For hvert Pund Kul vindes 2 å
2^3 Pd. Salt. *
Hvor Spisesalt er beskattet, »denaturaliseres« alt
andet Salt ved Tilsætninger (Malurt, Jerntveilte, Kul-
pulver, Glaubersalt, Kieserit), som gjøre det uanvendeligt
til Spisesalt. — Forbruget af Salt udgjør i Danmark
(alle Anvendelser iberegnede) c. 21 Pd. pr. Individ.
Salt benyttes som Spisesalt og Sliksalt (for Qvæg),
til Saltning af Fødemidler, Hø, Huder o. desk, til Alun-
garvning, til Fabrikation af svovlsuurt Natron, Saltsyre og
Soda, chlorerende Ristning af Sølv- og Kobbermalme,
Kuldeblandinger o. fl. Anvendelser.
Borsyre og Borax.
Bor sy re, H3BO3, forekommer som Mineralet Sas-
solin og i de Dampstrømme, »Soffioni«, som i de tos-
canske Maremner trænge frem af Jorden og fortætte sig