Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

177 1, Svovlsyrlingen udvikles: o') ved Forbrænding af Svovl. Svovlet brænder i Svovlovnen portionsviis paa en Støbejernsplade under begrændset Lufttilgang og ved en saadan Varmegrad, at Svovl ikke sublimerer. Uagtet Luftoverskudet mod Slut- ningen af Forbrændingen er større, faaer man en nogen- lunde constant Luftblanding ved at anvende flere Ovne, som i bestemt Rækkefølge og altid med samme Tids- mellemrum forsynes med samme Qvantum Svovl. 6) Ristning af Svovlkiis. Svovlkiis, FeS2, inde- holder 462/3 Fe og 53Vs S, men forekommer blandet med fremmede Stoffer, af hvilke nogle ere skadelige, nemlig Arse- nikforbindelser (Dannelse af Arseniksyrling), kulsuur Kalk (Kulsyre fortynder Gasblandingen og CaSOé dannes) og Fluorcalcium (HF1 angriber Glas- og Steentøisopsatserne i Kamrene). Ved Ristningen dannes SO2 og Fe2 O3, men optræder altid noget SO3, og Resterne indeholde altid noget (3—4 Proc.) Svovl, vistnok som Svovljern og Sul- phater. Svovl maa ikke sublimere eller Svovljern smelte. Temperaturen i det øverste Lag er Rødglødhede og Gas- blandingen har altsaa samme Varmegrad (fra Svovlovnen kun 100—130°). Laget gjøres desto tykkere, jo mindre Svovl Kisen indeholder. Ved den forberedende Knuusning faaes Svovlkisen deels som Skjærver, deels som Smaakiis (Smuld), hvilket sidste, naar Mængden udgjør hoist c. 7 Procent (ved Haandslagning) kan ristes sammen med Skjærverne, men ellers (ved Knuusning paa Blake s Maskine, der gjennemsnitligt giver 20 Proc. Smuld, men arbeider billigere) tildeels kræver særegne Risteovne. Ristning af Skjærver. Lave Schaktovne bruges kun ved meget svovlfattige Malme eller til deelviis Rist- ning af f. Ex. Kobberkiis og Kobbersteen i metallurgiske Øiemed. Ellers benyttes Ovne med Rist, hvor Kisen ligger 23—27 Tommer høit; den ristede Kiis fjernes lettest, naar Riststængerne gjøres qvadratiske og (ved Hjælp af en »Nøgle«) dreielige om deres Axe. I Formuren findes tæt-