Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

178 sluttende Jerndøre udfor Askerummet (med Lufthuller til Regulering af Trækket), over Kiislaget (til Paafyldning) og ofte en tredie noget lavere nede, til Oprømning i Kiis- laget. Ovnene anbringes i en sammenhængende Række eller Dobbeltrække. Efter engelsk Construction danner hver Kiisovn et Hele for sig og staaer ved en Aabning i Hvælvingen i Forbindelse med en fælles Gascanal, som gaaer henover den hele Ovnrække; efter belgisk Con- struction er Skillemuren kun ført op over Kiislaget, saa at Ovnene selv danne en fortløbende Gascanal, foroven be- grændset af Ovnhvælvingen; Askerummet danner her lige- ledes en fortløbende Canal, hvor Luften kan strømme til ved den ene Ende ad en større Aabning istedetfor gjennem Døre for hver enkelt Rum, hvilken Aabning ogsaa benyttes til Fjernelse af den ristede Kiis. Ovnen forsynes med Kiis 1 eller 2 Gange i Døgnet, og dagligt ristes 40—60 Pd. Kiis pr. Qvadratfod Ristflade, desto mindre, jo mere Svovl Kisen indeholder. Undertiden anbringes Blypander til Kammersyrens Afdampning ovenpaa Kiisovnene. Ristning af Smaakiis (Smuld). Mindre Mængder lægges ovenpaa den store Kiis i Nærheden af Muren, hvor Lufttrækket er stærkest. Større Mængder æltes sammen med Leer til Klumper, som maa kunne taale Varmen uden at falde til Smuld. Bedre er det at vandmale Smaakisen, udbrede den til Tørring paa Kiisovnene i Lag paa c. V2 Tomme og slaae de haarde Kager itu; disse, der til Binde- middel have noget ved Iltning dannet basisk svovlsuurt Jerntveilte, ristes ligesaa let som Skjærver. Desuden be- nyttes Ovne for Smaakiis. Spence’s Ovn er en (indtil 95 Fod) lang Muffel, hvis Bund opvarmes af et Ildsted ved den ene Ende, medens Kisen kastes ind ved den mod- satte og efterhaanden flyttes frem mod den varmeste Ende, hvor Luft strømmer ind; den kræver meget Brændsel og Arbeidskraft og sluger formeget Luft. Hasen- elever og Helbig’s Ovn ophedes af den gjennem- strømmende hede Gas fra Skjærveovnen; den dannes af et