Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

236 i visse Tilfælde (s. ovenfor) Jernvitriol og ligeledes svovl- suur Magnesia, e) Raa-Alunen befries for Mod eriud ved Vaskning med koldt Vand (Omroring eller Overbruusning) eller ved Centrifugering, for medkrystalliseret Jernalun ved f) Omkrystallisation. Undertiden omkrystalliseres først paany til Alunmeel, men oftest strax til store Kry- staller, idet Melet opløses ved en Dampstraale til en con- centreret Opløsning; denne bliver efter Klaring fyldt i meget store (c. 6' hoie), tykke, noget coniske, blyklædte Trækar, hvori Krystallisationen fuldendes i noget over en Uge, efter at forinden Staverne ere fjernede ved Løsning af Jern- baandene. Krystallerne danne en eneste Masse, om- sluttende noget Moderlud, som fjernes; Krystallerne løsnes, afvaskes og tørres; til visse Anvendelser males de til Pulver, Ristet og udludet A lun sk i fer behandles (ved Liittich) med Svovlsyrling (fra Ristning af Blende), som ledes ind i Gange i Dynger af udludet Masse (Rester fra en ældre Fabrikation), som bedækker Gangene i 3 Fods Høide, Ved Iltens Medvirkning dannes svovlsuur Leerjord, der vindes ved Udludning, og Luden oparbeides til Alun eller concentreret Alun. 3) Alun ved Behandling af Skifer eller Leer med Svovlsyre. I England bruges overveiende Skifer fra Kulformationen, som brændes ved sit eget Indhold af Kulstof (i Miler), hvorved Jerntveiltet bliver tungtopløse- ligt, Leersubstansen lettere decomponibel og Skiferen porøs. Den digereres derefter i blyfodrede Pander ved 110° med Overskud af Svovlsyre af c. 36° B. (Vf. 1,3) og efter Dannelsen af svovlsuur Leerjord destilleres Ammoniak di- recte fra Gasvand over i den sure Lud. Den saaledes dannede Oplosning af Ammoniakalun klares og inddampes under Troublering til Alunmeel, der behandles som ovenfor. Leer til Alun maa være temmelig frit for Kalk og Jernilter, hvorfor Kaolin bedst benyttes; Leret glødes, pul-