Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
237
veriseres og bringes i smaaPortioner i Blypander med kogende
Svovlsyre (Styrke 50 Procent). Den decomponerede Masse
tages hurtigt ud, førend den stivner, slaaes itu og extra-
heres med kogende Vand; den klarede Lud indkoges saa
stærkt, at den storkner ved Afkjøling til Kager af c o n c.
Alun (Alunkager) med 13—17 Proc. AI2O3; den oparbei-
des ogsaa til Alun. — Nogle Kaolinsorter ere decompo-
nible uden Glødning. — Man fabrikerer ogsaa en raa
svovlsuur Leerjord, idet man lader den med Svovlsyre de-
componerede Kaolin gaae i Handelen som saadan (for
Papirfabrikker).
4) Behandling af Leerjordhydrat med Svovl-
syr e. Det kornede, fugtige Leerjordhydrat fra Fabrikationen
af Kryolithsoda, som altid indeholder kulsuurt Natron, over-
gydes med Svovlsyre af 5S° B., hvorved Varmen stiger
til Kogning. Den hede Oplosning stivner ved Afkjøling og
kan derfor støbes til Kager i Blybakker. Naar man kort
forinden Størkningen sammenrører Massen med noget (0,2
Procent) tvekulsuurt Natron, bliver Productet porøst af
store Kulsyre-Blærer.
5) Behandling af Bauxit. Bauxit, der findes ved
Baux 0. fl. Steder i Frankrig og ved Wochain i Krain, er
Leerjordhydrat, blandet med Jerntveilte, Kiselsyre og flere
Stoffer. Den glødes med calcineret Soda (eller en Blan-
ding af Sulphat og Kul), hvorved under Udvikling af
Kulsyre dannes Leerjord - Natron og Jerntveilte-Natron;
ved Udludning opløses det første, medens det sidste de-
componeres, saa at Jerntveilte bliver tilbage. Opløsningen
giver ved Indtørring Leerjord-Natron, eller man behandler
den med Kulsyre (som ved Fabrikationen af Kryolith-
soda).
Alun benyttes som Beitse, til Fabrikation af Lak-
farver, til Hvidgarvning (Alunskind), som astringerende
Middel (i Form af »brændt« Alun), til Hærdning af Gibs,
til at gjøre Træ og andre organiske Legemer uforbrænde-
16*