ForsideBøgerForelæsninger Over Techni…nstalt : Første halvaar

Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1881

Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 340

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
268 cylinder, ført af en Jernkrog), hvorefter Ovnen tilmures, indtil Glasset er størknet. Potten tages ud og Glas- klumpen skjæres itu til størst mulige Stykker; heraf forfærdiges Lindser, idet vedkommende Stykke, liggende i en Form af brændt Leer, ophedes, indtil det bliver plastisk (hvorved Glassets Spænding hæves), hvorefter det ved Tryk med en Spatel bringes til at udfylde Formen. Ved denne Fremgangsmaade bruges mindre Glasmasse end ved directe Slibning af Stykket. Tilsidst slibes den raat tildannede Lindse. Glas for Fyrtaarnslindser (Lindser, Prismer m. m.) støbes directe i Jernformer; efter Afkjøling slibes Stykkerne. Udbyttet af færdige Glasvarer i Forhold til Glas- satsen kan sættes til c. 80 Procent; Tabet skyldes For- flygtigelse (Luftarter og en vis Mængde Alkalier), Glas- galle, resterende Glasmasse i Potten og Affald ved Oparbeid- ningen. Forbruget af Brændsel opgives meget forskjelligt (tildeels fordi der ikke skjelnes mellem færdigt Glas og Glassats); det er i ældre Potteovne for Blyglas 2—3 Vægtdele Steenkul pr. 1 Vægtdeel Glas, for andre Glassorter 3—4 Dele; hertil kommer Forbruget i Kjole- ovnen og for Vinduesglas et betydeligt Forbrug ved Stræk- ningen. Forbruget er mindre ved Regenerativgasfyring og mindst i Kummeovn, i hvilken der (i Forhold til directe Fyring) spares 50 Procent; for Bouteilleglas bruges i Kummeovnen c. 1,5 Dele Steenkul. Coulørt Glas. For Violet sættes til Glasmassen Bruunsteen (idet reducerende Stoffer undgaaes, da Mangan- forilte ikke farver); for Blaat hyppigst Kobaltilte, sjældnere Kobbertveilte (for Himmelblaat); for Guult organiske Stoffer (Kul, Saugspaaner), hvorved dannes Svovlnatrium af tilstedeværende svovlsuurt Natron; Uranilte giver i Blyglas en uanseelig guul Farve, i Kali-Kalk-Glas en fluorescerende guulgrøn Farve (Anna-Guult); Chlorsølv an- vendes som Lasurfarve, d. e. den befæstes ved »Indbræn- ding« paa Overfladen, hvorved Glasset farves i en ringe Dybde. Grønt faaes bedst med Chromilte (idet tvechrom-