Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
268
cylinder, ført af en Jernkrog), hvorefter Ovnen tilmures,
indtil Glasset er størknet. Potten tages ud og Glas-
klumpen skjæres itu til størst mulige Stykker; heraf
forfærdiges Lindser, idet vedkommende Stykke, liggende i
en Form af brændt Leer, ophedes, indtil det bliver plastisk
(hvorved Glassets Spænding hæves), hvorefter det ved Tryk
med en Spatel bringes til at udfylde Formen. Ved denne
Fremgangsmaade bruges mindre Glasmasse end ved directe
Slibning af Stykket. Tilsidst slibes den raat tildannede
Lindse. Glas for Fyrtaarnslindser (Lindser, Prismer m. m.)
støbes directe i Jernformer; efter Afkjøling slibes Stykkerne.
Udbyttet af færdige Glasvarer i Forhold til Glas-
satsen kan sættes til c. 80 Procent; Tabet skyldes For-
flygtigelse (Luftarter og en vis Mængde Alkalier), Glas-
galle, resterende Glasmasse i Potten og Affald ved Oparbeid-
ningen. Forbruget af Brændsel opgives meget
forskjelligt (tildeels fordi der ikke skjelnes mellem færdigt
Glas og Glassats); det er i ældre Potteovne for Blyglas
2—3 Vægtdele Steenkul pr. 1 Vægtdeel Glas, for andre
Glassorter 3—4 Dele; hertil kommer Forbruget i Kjole-
ovnen og for Vinduesglas et betydeligt Forbrug ved Stræk-
ningen. Forbruget er mindre ved Regenerativgasfyring og
mindst i Kummeovn, i hvilken der (i Forhold til directe
Fyring) spares 50 Procent; for Bouteilleglas bruges i
Kummeovnen c. 1,5 Dele Steenkul.
Coulørt Glas. For Violet sættes til Glasmassen
Bruunsteen (idet reducerende Stoffer undgaaes, da Mangan-
forilte ikke farver); for Blaat hyppigst Kobaltilte, sjældnere
Kobbertveilte (for Himmelblaat); for Guult organiske
Stoffer (Kul, Saugspaaner), hvorved dannes Svovlnatrium
af tilstedeværende svovlsuurt Natron; Uranilte giver i
Blyglas en uanseelig guul Farve, i Kali-Kalk-Glas en
fluorescerende guulgrøn Farve (Anna-Guult); Chlorsølv an-
vendes som Lasurfarve, d. e. den befæstes ved »Indbræn-
ding« paa Overfladen, hvorved Glasset farves i en ringe
Dybde. Grønt faaes bedst med Chromilte (idet tvechrom-