Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
279
forbruget er større ved fattige eller vanskeligt reductible
Malme og tungtsmeltelige Blandinger, ligesom ved Frem-
stilling af graat Raajern, fordi Varmegraden i begge Til-
fælde skal være hoiere; ligeledes naar Brændslet brænder
og altsaa reducerer vanskeligt (Cinders i Modsætning til
Trækul), naar Ovnene ere mindre og Blæsevinden er kold
istedetfor opvarmet. Det udgjer for 1 Vægtdeel Raajern
0,7 —1,5 D. Trækul, 1,5—2,5 D. Cinders og 2—3 D. Steen-
kul. Brændsel, som brænder og reducerer vanskeligere,
maa dvæle længere i Ovnen, som af den Grund maa
gjeres større for samme Production; Tiden er for Trækul
6—16 Timer, for Cinders 25—40 og for Steenkul 48. Af
ovenanførte Grund leverer Trækul det reneste Raajern (for
fine Smedejerns- og Staalvarer), Cinders og tildeels Steenkul
et ureent, svovl- og siliciumrigt Raajern, fortrinsviis graat;
Anthracit (benyttet i Wales og Nordamerika), som er
renere (ogsaa svovlfattigere) end Cinders og Steenkul, leverer
ogsaa et bedre Raajern, men kræver ogsaa en meget heed
Blæsevind, og visse Sorter Anthracit springe let itu og
forstoppe Trækket. Undtagelsesviis benyttes tørret Træ
og Tørv.
Ovnen, Høiovnen (Jernhøiovnen, Masovnen), er en
Schaktovn, hvis Høide for Trækul som Brændsel er 30 —40,
for Steenkul og Cinders 40—60 Fod. Schakten har et
circulært Tversnit; fra Mundingen (Gichten) udvider den
sig nedad (Kulsækken) og indsnevrer sig derefter igjen
(Rasten) og gaaer tilsidst over i en smal cylindrisk Deel
(Stellet), i hvis nederste Deel Raajern og Slagge samle
sig draabeviis og skille sig fra hinanden; Slaggen løber
ud foroven gjennem en vandret Spalte (et »aabent Bryst«),
og Raajernet tappes af og til ud forneden. I Stellets
øvre Deel presses Blæsevinden vandret ind gjennem flere
Vindpiber, hver omgivet af et Vandsvaleapparat (en
Form). Gichten er omgivet af et Gulv, hvortil Materia-
lierne løftes, i Reglen ved hydraulisk Kraft; naar Gicht-
gassen skal benyttes, har Gichten et eller andet Lukke,