ForsideBøgerForelæsninger Over Techni…nstalt : Første halvaar

Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1881

Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 340

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
279 forbruget er større ved fattige eller vanskeligt reductible Malme og tungtsmeltelige Blandinger, ligesom ved Frem- stilling af graat Raajern, fordi Varmegraden i begge Til- fælde skal være hoiere; ligeledes naar Brændslet brænder og altsaa reducerer vanskeligt (Cinders i Modsætning til Trækul), naar Ovnene ere mindre og Blæsevinden er kold istedetfor opvarmet. Det udgjer for 1 Vægtdeel Raajern 0,7 —1,5 D. Trækul, 1,5—2,5 D. Cinders og 2—3 D. Steen- kul. Brændsel, som brænder og reducerer vanskeligere, maa dvæle længere i Ovnen, som af den Grund maa gjeres større for samme Production; Tiden er for Trækul 6—16 Timer, for Cinders 25—40 og for Steenkul 48. Af ovenanførte Grund leverer Trækul det reneste Raajern (for fine Smedejerns- og Staalvarer), Cinders og tildeels Steenkul et ureent, svovl- og siliciumrigt Raajern, fortrinsviis graat; Anthracit (benyttet i Wales og Nordamerika), som er renere (ogsaa svovlfattigere) end Cinders og Steenkul, leverer ogsaa et bedre Raajern, men kræver ogsaa en meget heed Blæsevind, og visse Sorter Anthracit springe let itu og forstoppe Trækket. Undtagelsesviis benyttes tørret Træ og Tørv. Ovnen, Høiovnen (Jernhøiovnen, Masovnen), er en Schaktovn, hvis Høide for Trækul som Brændsel er 30 —40, for Steenkul og Cinders 40—60 Fod. Schakten har et circulært Tversnit; fra Mundingen (Gichten) udvider den sig nedad (Kulsækken) og indsnevrer sig derefter igjen (Rasten) og gaaer tilsidst over i en smal cylindrisk Deel (Stellet), i hvis nederste Deel Raajern og Slagge samle sig draabeviis og skille sig fra hinanden; Slaggen løber ud foroven gjennem en vandret Spalte (et »aabent Bryst«), og Raajernet tappes af og til ud forneden. I Stellets øvre Deel presses Blæsevinden vandret ind gjennem flere Vindpiber, hver omgivet af et Vandsvaleapparat (en Form). Gichten er omgivet af et Gulv, hvortil Materia- lierne løftes, i Reglen ved hydraulisk Kraft; naar Gicht- gassen skal benyttes, har Gichten et eller andet Lukke,