Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
280
som muliggjor Paafyldningen uden Tab af Gas, og denne
fores bort ad en Ledning. Ovnens inderste Deel (Kjærne-
schakten) er af ildfaste Steen; til Rast og Stel bruges
ogsaa ildfast Sandsteen eller ildfast »Masse« (Blanding
af ildfast Leer og Chamotte eller Qvarts); dens yderste Deel
(Raaschakten) bygges af almindelige Muursteen og mellem
begge findes et Isoleringslag. I Ovnens nederste Deel er der
udsparet overhvælvede Tilgange til Bryst og Vindpiber.
Undertiden hviler Raa- og Kjærneschakten paa en Krands
af Støbejern, baaret af Jernsøiler, hvorved Stellet bliver mere
frit og svales bedre. Vinden presses ind med indtil 10
Tommers Qviksølv-Tryk ved en Cylinderblæsemaskine, og
den opvarmes som oftest forinden til 200—500°; Varme-
apparatet dannes af et System af Støbejernsrør, indesluttede
i et muret Kammer (opvarmede udvendigt fra ved et
almindeligt Ildsted eller ved Gichtgas) eller bestaaer af to
murede Regeneratorer, der afvexlende ophedes (ved Gicht-
gas) og derefter gjennemstrømmes af Blæsevinden.
Ovnens Drift foregaaer saaledes, at Malmblanding
(Malm og Tilslag) styrtes i Ovnen afvexlende med Brændsel
i rette Forhold (det sidste i Lag paa 3Vs—5 Tommer).
Under Ovnens regelmæssige Gang indtræder i dens øverste
Deel Forvarmning (og begyndende Forkulning af raat
Brændsel), længere nede i Kulsækken fortsættes dette,
Kalkstenen brændes og Malmen reduceres til Jern (Smede-
jern), som i Rasten optager noget Kulstof af kulholdige
Luftarter (danner Staal) og i Stellets øverste Deel mætter sig
fuldstændigt med Kulstof og danner Raajern; dette smelter
til Draaber, der, omgivne af den samtidigt smeltede
Slagge, falde ned i Stellet. Silicium (ligesom Mangan)
reduceres først i selve Smeltezonen og optages af Raa-
jernet; naar det optages i stor Mængde, udskiller det
Kulstof af Jernet som Graphit, saa at der kan dannes
graat Raajern. Svovl og Phospor reduceres høiere oppe;
ved lavere Varmegrad; ved stærkt basisk Tilslag (Kalk,
Manganilte) befordrer man deres Overgang i Slaggen, som
Svovlcalcium, Svovlmangan og phosphorsure Salte af disse