Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

281 Metaller. Den høieste Temperatur (i nogle Ovne over Platinets Smeltepunct, 1775°) findes over Vindpiberne, hvor den sidste forkullede Rest af Brændsel brænder bort (rimeligviis, paa Grund af Dissociationen, til en Blanding af Kulsyre og Kulilte), og den aftager opad, idet Kul- syre reduceres af Brændslet til Kulilte, som gjennemtrænger de porøse Malmstykker og reducerer Jerntveiltet til Jern under Gjendannelse af Kulsyre; denne reduceres paany til Kulilte o. s. fr. Reducerende virke ogsaa Brint (fra De- composition af Vanddampe), Kulbrinter, Cyan, Cyankalium og fast Kulstof, hvor dette kommer i directe Berøring; Cyan, Cyankalium afgive under Spaltning Kulstof til Jernet, som i Stellet ogsaa optager fast Kulstof. — Ved Anvendelse af varm Blæsevind istedetfor kold opnaaer man 1) Besparelse i Brændsel (c. Vs for Steenkul); 2) større Production (indtil 50 Procent og derover), og desuden 3) lettes Benyttelsen af raat Brændsel og tungtsmeltelige Blan- dinger, da Ovnen faaer en høiere Varmegrad. Paa den anden Side faaer man gjerne graat (og mindre reent) Raajern, da den høiere Temperatur fremmer Siliciumets Reduction og Optagelse, dog først naar Vindens Tempe- ratur naaer over 200°. Kold Vind bruges derfor (især- ved Trækulsovne), hvor man vil udsmelte udmærket Raa- jern (til Friskning og tildeels til Støbning); »koldt blæst« Raajern vurderes derfor høiere end »varmt blæst«. — Den Tid, hvori Ovnen uden Standsning paa Grund af Udbedring kan holdes i Arbeide, kaldes en Campagne. R a ajernet tappes 2—3 Gange i Døgnet, medens Vinden standses, og det løber ad en Rende (uddybet i Sand) i et Antal Former, der fyldes successive; disse ere frem- bragte i et Lag Formsand paa Jorden eller ere (for bedre Jernsorter) af Støbejern, overtrukket med Kalk. Slaggen er væsenligt et Leerjord-Kalk-Silicat, hvis Sammensætning efter den forlangte Smeltelighed varierer mellem et Sin- gulo- og et Bisilicat og med vexlende Mængdeforhold af Baserne. Den er oftest værdiløs, undertiden formes den i Jernformer til »Slaggesteen« eller forvandsles til »Slagge-