Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
281
Metaller. Den høieste Temperatur (i nogle Ovne over
Platinets Smeltepunct, 1775°) findes over Vindpiberne,
hvor den sidste forkullede Rest af Brændsel brænder bort
(rimeligviis, paa Grund af Dissociationen, til en Blanding
af Kulsyre og Kulilte), og den aftager opad, idet Kul-
syre reduceres af Brændslet til Kulilte, som gjennemtrænger
de porøse Malmstykker og reducerer Jerntveiltet til Jern
under Gjendannelse af Kulsyre; denne reduceres paany til
Kulilte o. s. fr. Reducerende virke ogsaa Brint (fra De-
composition af Vanddampe), Kulbrinter, Cyan, Cyankalium
og fast Kulstof, hvor dette kommer i directe Berøring;
Cyan, Cyankalium afgive under Spaltning Kulstof til
Jernet, som i Stellet ogsaa optager fast Kulstof. — Ved
Anvendelse af varm Blæsevind istedetfor kold opnaaer man
1) Besparelse i Brændsel (c. Vs for Steenkul); 2) større
Production (indtil 50 Procent og derover), og desuden 3)
lettes Benyttelsen af raat Brændsel og tungtsmeltelige Blan-
dinger, da Ovnen faaer en høiere Varmegrad. Paa den
anden Side faaer man gjerne graat (og mindre reent)
Raajern, da den høiere Temperatur fremmer Siliciumets
Reduction og Optagelse, dog først naar Vindens Tempe-
ratur naaer over 200°. Kold Vind bruges derfor (især-
ved Trækulsovne), hvor man vil udsmelte udmærket Raa-
jern (til Friskning og tildeels til Støbning); »koldt blæst«
Raajern vurderes derfor høiere end »varmt blæst«. —
Den Tid, hvori Ovnen uden Standsning paa Grund af
Udbedring kan holdes i Arbeide, kaldes en Campagne.
R a ajernet tappes 2—3 Gange i Døgnet, medens
Vinden standses, og det løber ad en Rende (uddybet i Sand)
i et Antal Former, der fyldes successive; disse ere frem-
bragte i et Lag Formsand paa Jorden eller ere (for bedre
Jernsorter) af Støbejern, overtrukket med Kalk. Slaggen
er væsenligt et Leerjord-Kalk-Silicat, hvis Sammensætning
efter den forlangte Smeltelighed varierer mellem et Sin-
gulo- og et Bisilicat og med vexlende Mængdeforhold af
Baserne. Den er oftest værdiløs, undertiden formes den
i Jernformer til »Slaggesteen« eller forvandsles til »Slagge-