Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

282 uld«; den kan.ogsaa omsmeltes til Bouteilleglas og be- nyttes til Fabrikation af Vand bygningskalk. Gie h tgassen benyttes paa Stedet til Opvarmning af Vinden, Brænding af Kalksteen, Ristning af Malme, Opvarmning af Damp- kjedler m. m. Productionen af Raajern udgjor c. 300 Mill. Cent- ner aarligt; heraf leverer England de 132, de Forenede Stater 85, Tydskland 38, Frankrig 30. IL Smedejern. Smedejern indeholder fra 0,01 til 0,60 Proc. Kulstof, chemisk bundet og som Graphit, og indtil 0,6 Proc. frem- mede Stoffer, især Silicium, Mangan, Svovl og Phosphor. Det er blødt, desto mindre, jo mere Kulstof det indeholder; Svovl gjer det rødskjørt (skjort i Varmen), Phosphor koldskjørt; Mangan gjør det haardt, men kan taales i større Mængder (1,85 Procent). Det kan smedes og valses, men ikke hærdes og kun vanskeligt smeltes (i Siemens’ Ovn). Rødglødende er det gjennemsigtigt og gjennem- trængeligt for Luftarter. Texturen er oprindeligt krystal- linsk, men bliver senet ved Bearbeidelse. Det ruster lettere end Raajern og Staal. Smedejern vindes undtagelsesviis directe af rige Malme i lave Schaktovne eller Esser (Herder) med Trækul som Brændsel, hvorved faaes en usmeltet Klump Jern (»Luppe«) og en letsmeltelig, jernilteholdig Slagge (Ostindien, indre Afrika, Pyrenæerne, Finland). I den nyere Tid har Sie- mens søgt at udarbeide denne Methode ved at behandle Malm, Tilslag og Kulsmuld (til Reduction) i en roterende Cylinderovn, ophedet ved Generatorgas; Jernet bliver godt, men Slaggen meget jernholdig. I Almindelighed vindes Smedejern af Raajern ved en iltende Omsmeltning, Friskning eller Puddling, hvor- ved Kulstof, Silicium, Svovl og Phosphor søges fjernede. Forud for denne Rehandling gaaer dog ved meget ureent (siliciumrigt), graat Raajern, en iltende Omsmelt- ning, Affinering, hvorved en stor Deel Silicium fjernes,