Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
283
medens Graphiten optages som chemisk bundet Kulstof,
altsaa det graae Raajern bliver hvidt; dette omdannes lettere
til Smedejern, fordi det smelter tyktflydende og det bundne
Kulstof iltes lettere. Affinering udføres i en Flammeovn
eller i en Aftineerherd; i denne sidste er Behandlingen
en lignende som ved Friskning, men der smeltes ved Cinders
og Herden har flere Vindpiber. Hvidt Raajern omdannes
ogsaa til graat (uden Rensning) ved Smeltning og pludse-
lig Styrkning, man stænker Vand paa det smeltede Raa-
jern og fjerner da hver Gang de størknede øverste Lag
(»Scheibenreissen«), eller Raajernet »granuleres«, derved at
man lader det løbe i en Straale ud i Vand, som om røres.
a, Friskning. Raajernet smeltes over Trækul (i
directe Berøring) og ved Blæsevind i en Friskherd, en
firekantet, kasseformet, 2—3 Fod bred og lang Fordybning,
dannet af Jernplader, anbragt op til enMuur, gjennem hvilken
Vindpiben med tilhørende Form er ført i skraa Retning.
Herden fyldes med Trækul, Gløder, Garslagge*) (fra den
foregaaende Friskning) og lignende Slagger; derefter an-
bringes Raajernbarrerne, bedækkede med Trækul, eller de
skydes efterhaanden frem mod Vinden. Jern og Slagge smelte
ved Varmen fra de brændende Trækul og falde gjennem
Blæsevinden ned paa Bunden; derved iltes Silicium, Phos-
phor og Kulstof, foruden noget Mangan og Jern (i mindre
Grad Svovl), deels directe af Vinden (under Nedsmeltningen),
deels indirecte (efter Omsmeltningen) at Garslaggen (et
meget basisk, jernilterigt Silicat, maaskee en Blanding af
*) Det tydske Ord „gar“ betyder i Metallurgien nærmest nor-
mal eller regelmæssig og er det Modsatte af „roh“. „Gar-
gang“ betyder normalt Forløb i Modsætning til „Rohgang“
(Raagang). „Garristning“ er den sidste Ristning, som giver
et normalt Risteproduct (f. Ex. færdigt til Udsmeltning).
„Garslagge11 er den Slagge, som optræder, naar Productet
(f. Ex. Smedejern) er „gart“. „Gargjørende“ kaldes det, som
befordrer den normale Gang af en Proces (altsaa ved Frisk-
ning og Puddling virker iltende).
19