Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

290 løst det vigtige Problem at kunne benytte phosphorrigt Raajern til Bessemerprocessen. Ved begge Arbeidsmaader tømmes Converterens Ind- Indhold ud i en ildfast fodret Støbepande af Jern, fra hvis Bund Metallet tappes ud i forvarmede, tykvæggede Støbejernsformer (Coquiller), 2^2—5 Fod høie. Støbe- blokken indeholder Blærer, som, selv under Sveishede, kunne fjernes ved Bearbeidelse med svære Hamre, hvis deres indvendige Overflade er metallisk. De kunne und- gaaes ved Støbning under hydraulisk Tryk. I det færdige Product er fundet 45 Rumfangs-Procent Luft, som bestod af 77—90 Proc. Brint og Resten Qvælstof. Bessemermethoden leverer ikke blot Staal, men alle Overgange mellem Staal og Smedejern, ned til et Ind- hold af 0,05 Proc. Kulstof. Productet kaldes derfor ogsaa bedre Bessemermetal. Det sorteres efter Indhold af Kulstof. — Productionen af Bessemermetal udgjør c. 38 Mill. Centner aarligt. d) M artin-Staal (eller Martin-Siemens-Staal). Frem- gangsmaaden er, at Raajern smeltes paa Herden af en Flammeovn (en Regenerativ-Gasovn), hvorefter Smedejern (og Staalaffald) opløses deri. Herden er stampet af det meest ildfaste Materiale (næsten reen Kiselsyre). Naar Raajernet og Ovnen har sin største Hede, tilsættes Staal- affald i Portioner af aftagende Størrelse (100—20 Pd.) med 20—30 Minuters Mellemrum og derefter Smedejern (billigt Affaldsjern) i Overskud; efter hver Tilsætning omrøres Badet. Tilsidst tilsættes Speiljern eller, naar kulstof- fattigt Metal ønskes, Ferromangan eller Ferrosilicium- mangan; Kulstofmængden i Staalet varierer, f. Ex. fra 0,68 til 0,12 Procent. Der dannes en meget snur Silicatslagge, der beskytter Metaloverfladen mod directe Iltning. Raa- jernet kan være graat eller hvidt, men maa være fattigt paa Phosphor, da Slaggen er suur og derfor ikke kan optage Phosphorsyre; Svovl fjernes kun tildeels (som Svovlsyrling og Svovlmangan). Behandlingen tager c. 7 Timer. Pro-