Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

291 ductet bliver mindre blæret end Bessemermetal. Ved at variere Arbeidsmaaden kan ogsaa tilvirkes et kulstofrigt Smedejern. Phosphorrigt Raajern kan desphospboreres forinden ved at smeltes i en roterende Cylinderovn, fodret med en Blanding af Jern- og Manganilter, hvilke ogsaa tilsættes til selve Raajernet; derved fjernes Silicium, Mangan, men især Phosphor som Ilter, medens Kulstof angribes senere; man standser derfor, naar Kulilte begynder at undvige. Raajern med 3,99 Kulstof og 0,632 Phosphor indeholdt efter saadan Behandling 3,75 Kulstof og 0,131 Phosphor. — Producticnen af Martinstaal udgjør c. 10 Mill. Centner. Bessemerstaal og Martinstaal kaldes ogsaa Flusstaal i Modsætning til S veis st aal, hvortil regnes Frisk- ogPuddel- staal; paa samme Maade tales om Flusjem og Sveisjern. e) Cæ me nt s ta al tilvirkes ved Glødning af Smede- jern i Kulpulver (Cæmentpulver). Jernstænger indlægges i Kasser af ildfast Leer (8—15 Fod lange, 26—36 Tommer brede og høie), hver Stang heelt omgivet af Trækul, som er blandet med (qvælstofholdigt) Dyrekul, Træaske eller Soda. Her opvarmes de i Løbet af en Uge til lys Rød- glødhede, holdes paa denne Temperatur i samme Tid og afkjøles tilsidst ligesaa længe. Der dannes herved rimelig- viis flygtige Cyanalkalier, derefter Cyanjern, der spaltes til Qvælstof og Kulstof-Jern eller Staal; maaskee optages Kulstof ogsaa af Kulilte (2C0 = CO2 -f- C) eller ved Spaltning af Kulbrinter. Stængerne blive blærede paa Overfladen, hvilket rimeligviis skyldes Kulilte, dannet ved Iltning af Kulstof i Jernet ved Rester af Slagge. Jernets Forandring skrider frem udefra indad, idet Brudet, fra at være takket (som hos Smedejern), bliver bladet og til- sidst mere eller mindre krystallinsk. II. Staalets Raffinering. a) Støbestaal. Raa- materialet herfor er som oftest Cæmentstaal og tildeels Friskstaal; som Tilsætninger bruges (foruden Støbestaals- Affald) Trækul og hvidt Støbejern, der forøge Kulstof-