ForsideBøgerForelæsninger Over Techni…nstalt : Første halvaar

Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1881

Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 340

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
292 indholdet og altsaa Haardheden, eller Smedejern, naar blødt Staal ønskes; ved Tilsætning af manganholdige Materialier (Ferromangan eller en Blanding af Bruunsteen og Kul) søger man at binde fri Ilt (i Luften i Diglen) og re- ducere Rust ved Manganet (iltholdigt Staal er rød- skjørt). Undertiden tilsættes slaggedannende Stoffer, saa- som en Blanding af ildfast Leer, brændt Kridt og Bouteille- glas. Der smeltes i Digler, formede af en Blanding af ildfast Leer og Chamotte, Cokespulver eller Graphit, der rumme 32—60 Pd., fyldes omhyggeligt og lukkes med et tæt Idinet Laag. Smeltningen udføres ved den stær- keste Hvidglødhede i 3—4 Timer i en Vindovn ved Cin- ders (eller Trækul), idet indtil 4 Digler staae hver paa en Digelklods omgivne af Brændslet, der hviler paa en Rist; naar Steenkul benyttes, anbringes Diglerne i Flammen. Efter Smeltningen støbes Staalet ud i Coquiller, hvor- efter Barrerne hamres eller valses ud. Ved Anvendelse af Regenerativgasovn stilles Diglerne i større Antal paa Herden af en Flammeovn. Diglerne holde kun 3 Smelt- ninger ved Cinders, 5 ved Steenkul. For 100 Pd. Steen- kul bruges 300 Pd. Cinders i Vindovn, 180 Pd. Steenkul i Siemens-Ovn. b) Garvestaal. Staalet benyttes som tynde og flade Skinner (ll/2—2Va Tomme brede, Vj—3/4 Tomme tykke), der samles til en Pakke (»Garbe«), som ombindes med Jernbaand. De ophedes til Sveishede og blive (efter Fjernelsen af Baandene) sammensveisede og udhamrede under Maskinhamre. Stangen kan da hugges i mindre Stykker og »garves« anden Gang. Udhamringen bevirker en Forskydning og Blanding af de enkelte Lag, men mindre fuldstændigt end Smeltning. Følgende specielle Fremgangsmaader skulle endnu nævnes. Uchatius-Staal tilvirkes (i Sverrig) ved i Digler at smelte granuleret Raajern, pokket og ristet Jernmalm og lidt Kul. Wootz er en Staalsort, sem man smelter (i Ostindien) ved i Digler at ophede en Blanding