Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
indholdet og altsaa Haardheden, eller Smedejern, naar blødt
Staal ønskes; ved Tilsætning af manganholdige Materialier
(Ferromangan eller en Blanding af Bruunsteen og Kul)
søger man at binde fri Ilt (i Luften i Diglen) og re-
ducere Rust ved Manganet (iltholdigt Staal er rød-
skjørt). Undertiden tilsættes slaggedannende Stoffer, saa-
som en Blanding af ildfast Leer, brændt Kridt og Bouteille-
glas. Der smeltes i Digler, formede af en Blanding af
ildfast Leer og Chamotte, Cokespulver eller Graphit, der
rumme 32—60 Pd., fyldes omhyggeligt og lukkes med
et tæt Idinet Laag. Smeltningen udføres ved den stær-
keste Hvidglødhede i 3—4 Timer i en Vindovn ved Cin-
ders (eller Trækul), idet indtil 4 Digler staae hver paa en
Digelklods omgivne af Brændslet, der hviler paa en Rist;
naar Steenkul benyttes, anbringes Diglerne i Flammen.
Efter Smeltningen støbes Staalet ud i Coquiller, hvor-
efter Barrerne hamres eller valses ud. Ved Anvendelse
af Regenerativgasovn stilles Diglerne i større Antal paa
Herden af en Flammeovn. Diglerne holde kun 3 Smelt-
ninger ved Cinders, 5 ved Steenkul. For 100 Pd. Steen-
kul bruges 300 Pd. Cinders i Vindovn, 180 Pd. Steenkul
i Siemens-Ovn.
b) Garvestaal. Staalet benyttes som tynde og
flade Skinner (ll/2—2Va Tomme brede, Vj—3/4 Tomme
tykke), der samles til en Pakke (»Garbe«), som ombindes
med Jernbaand. De ophedes til Sveishede og blive (efter
Fjernelsen af Baandene) sammensveisede og udhamrede
under Maskinhamre. Stangen kan da hugges i mindre
Stykker og »garves« anden Gang. Udhamringen bevirker
en Forskydning og Blanding af de enkelte Lag, men
mindre fuldstændigt end Smeltning.
Følgende specielle Fremgangsmaader skulle endnu
nævnes. Uchatius-Staal tilvirkes (i Sverrig) ved i
Digler at smelte granuleret Raajern, pokket og ristet
Jernmalm og lidt Kul. Wootz er en Staalsort, sem man
smelter (i Ostindien) ved i Digler at ophede en Blanding