Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

310 at rense. Ved den omtalte Smeltning samles Kobberet som Svovlkobber, C112S, i et Mellemproduct, Kobbersteen, hvoraf det vindes i metallisk Tilstand. Behandlingen er baseret derpaa, at Kobber har stærkere Affinitet til Svovl end til Ilt, medens Jernet forholder sig omvendt, især naar Kisel- syre er tilstede, saa at Jernforiltesilicat kan dannes. Man rister derfor Malmene deelviis, saa at der i Risteproductet bliver i det Mindste saa meget Svovl tilbage, at alt Kob- beret vilde kunne bindes deraf som Kobberforsvovl; ved paafolgende Udsmeltning, Raasmeltning, vil Kobberilte med resterende Svovljern omsætte sig til Svovlkobber og til Jernilte, der ligesom det ved Ristningen dannede Jernilte forslagges som kiselsuurt Jernforilte; det dannede Svovl- kobber vil tilligemed uforandret Svovlkobber smelte sammen med Svovljern, som er undgaaet Ristning, til Kobber- steen. Ristning og paafølgende Udsmeltning kan gjen- tages een eller to Gange, naar det er nødvendigt for at skaffe Kobberstenen tilstrækkelig reen. Den sidste Kobbersteen, der kaldes Spors te en (Coucentrationssteen), garristes til et Product, der væsenligt bestaaer af Ilter af Kobber og Jern; dette underkastes en reducerende Smelt- ning, hvorved vindes ureent Kobber, Sort kobber, som kan indeholde 5—27 Proc. fremmede Metaller; en ringe Mængde Svovl i Productet fra Garristningen foranlediger Dannelsen af et tyndt Lag Kobbersteen, Tynd steen, som oparbeides. Naar Sortkobberet udsmeltes i Flammeovn (istedetfor i Schaktovn), foregaaer Reductionen til Metal ikke ved Brændsel og Kulilte, men væsenligt ved Svovl, idet man anvender Ristreaction; Kobberstenen »dødristes« derfor ikke, men ristes kun saa vidt, at ved Smeltningen Reactionen: C112S + 2CuO = 4Cu + SO2 kan foregaae. Sortkobber raffineres derefter til hammergart Kobber.