Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
311
1. Kobberindvinding af svovlede Malme ved
Smeltning.
a, Fremstilling af Sortkobber. 1, Malmenes
Ristning. Herved tilsigtes en deelviis Bortbrænding af
Svovlet og Iltning af Metallerne (undertiden Indvinding af
Svovl), Fortlygtigelse af Arsenik og Antimon som Ilter (i
Fahlerts), Uddrivelse af Vand og Kulsyre samt Bortbræn-
diug af Bitumen (i »Kobberskiferen« ved Mansfeld); dog
dannes ogsaa tildeels svovl-, antimon- og arsensure Salte,
hvilke sidste ved den paafølgende Smeltning kunne redu-
ceres til Speise. Ristningen udfores ved svovlrige Malme
i Hobe (»Halden«, »Haufen«), der forneden have et Lag
Brænde, som leverer den første Varme, medens Malmens
iltelige Stoffer ellers vedligeholde dem Hobene ere store,
afstumpede Pyramider (30 Fod i Sidelinie ved Basis),
dækkede med Slig, hvori der kan være dannet Gruber til
Opsamling af destilleret Svovl; Ristningen varer 20—30
Uger og maa gjentages 1 eller 2 Gange efter Omstabling
af Bunkerne. I smalle og lange Hobe varer Ristningen
kun c. 4 Uger. Svovlfattigere Malme ristes i »Stadier«,
et firekantet Rum, der paa de tre Sider er begrændset af
lodrette, lave Mure, medens den fjerde er heelt eller
deelviis aaben; derved holdes bedre paa Varmen. Naar
Svovlsyrlingen skal benyttes (til Svovlsyre), ristes i lave
Schaktovne, Gerstenhofer’s Ovne og Spence’s Muffelovn.
2, Raasmel t ningen. De godt gatterede, ristede
Malme (der sjældent indeholde mere end 6 Proc. Kobber)
udsmeltes ved Trækul eller Cinders ved Blæse vind og med
fornødent Tilslag, saa at der dannes en suur, d. e. kisel-
syrerig Slagge (Bisilicat), som binder Jernforilte stærkt;
kiselsyrerige Malme blandes derfor med iltede, jerntveilte-
rige Kobbermalme, basisk Sporslagge og Flusspath, der-
imod baserige Malme med kiselsyrerige Malme, Leer, Leer-
skifer og Raaslagge (fra en tidligere Raasmeltning). Af
de nævnte Slagger vindes paa denne Maade det Kobber,