ForsideBøgerForelæsninger Over Techni…nstalt : Første halvaar

Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1881

Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 340

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
311 1. Kobberindvinding af svovlede Malme ved Smeltning. a, Fremstilling af Sortkobber. 1, Malmenes Ristning. Herved tilsigtes en deelviis Bortbrænding af Svovlet og Iltning af Metallerne (undertiden Indvinding af Svovl), Fortlygtigelse af Arsenik og Antimon som Ilter (i Fahlerts), Uddrivelse af Vand og Kulsyre samt Bortbræn- diug af Bitumen (i »Kobberskiferen« ved Mansfeld); dog dannes ogsaa tildeels svovl-, antimon- og arsensure Salte, hvilke sidste ved den paafølgende Smeltning kunne redu- ceres til Speise. Ristningen udfores ved svovlrige Malme i Hobe (»Halden«, »Haufen«), der forneden have et Lag Brænde, som leverer den første Varme, medens Malmens iltelige Stoffer ellers vedligeholde dem Hobene ere store, afstumpede Pyramider (30 Fod i Sidelinie ved Basis), dækkede med Slig, hvori der kan være dannet Gruber til Opsamling af destilleret Svovl; Ristningen varer 20—30 Uger og maa gjentages 1 eller 2 Gange efter Omstabling af Bunkerne. I smalle og lange Hobe varer Ristningen kun c. 4 Uger. Svovlfattigere Malme ristes i »Stadier«, et firekantet Rum, der paa de tre Sider er begrændset af lodrette, lave Mure, medens den fjerde er heelt eller deelviis aaben; derved holdes bedre paa Varmen. Naar Svovlsyrlingen skal benyttes (til Svovlsyre), ristes i lave Schaktovne, Gerstenhofer’s Ovne og Spence’s Muffelovn. 2, Raasmel t ningen. De godt gatterede, ristede Malme (der sjældent indeholde mere end 6 Proc. Kobber) udsmeltes ved Trækul eller Cinders ved Blæse vind og med fornødent Tilslag, saa at der dannes en suur, d. e. kisel- syrerig Slagge (Bisilicat), som binder Jernforilte stærkt; kiselsyrerige Malme blandes derfor med iltede, jerntveilte- rige Kobbermalme, basisk Sporslagge og Flusspath, der- imod baserige Malme med kiselsyrerige Malme, Leer, Leer- skifer og Raaslagge (fra en tidligere Raasmeltning). Af de nævnte Slagger vindes paa denne Maade det Kobber,