Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

332 Udludningsresten oparbeides til Kobber. — Methoden kræver et reent Materiale, idet f. Ex. Svovl og Antimon vilde give uopløselige Iltesalte. Den egner sig derfor bedst til reen Kobbersteen, der kun indeholder de nævnte tre Svovlmetaller. d, Sortkobber behandles med varm Svovlsyre for- tyndet med Moderlud (s. nedenfor) til c. 30° B., idet man periodisk lader den sive ned gjennem et med det granulerede Kobber fyldt Kar, hvorved baade Luft og Syre indvirke paa Kobberet. Den Opløsning af Kobber- vitriol, som faaes paa denne Maade, fører det uopløste Sølv med sig, og idet Vædsken ledes gjennem lange Render, udkrystalliser Vitriolen og afsættes Sølvet, saa at den sure Vædske kan gjenbenyttes. Det Udskilte vaskes for Moderlud, opløses i lidt kogende Moderlud (s. nedenfor) og klares, hvorved Sølvet bundfældes, medens Vædsken tages fra og henstaaer til Krystallisation. Af Moderluden herfra blandes noget med Svovlsyren, medens Resten benyttes til Oplosning af den raae Vitriol. Det meget urene Sølv- slam oparbeides ved Blymethoderne til Værkbly. Sølv benyttes overveiende som Omsætningsmiddel og til Luxus- og Brugsgjenstande, men legeret med Kobber. En saadan Legerings Sølvindhold udtrykkes ved Lødighed, hvorved forstaaes det Antal Lod reent Sølv, der findes i en Mark (16 Lod — 233,8549 Gram) af Legeringen. Kjøbenhavns »Prøvesølv« (d. e. den Legering, som Sølv- smede skulle benytte) er 13lz2 lødigt, dog med et Spille- rum af V«, altsaa ikke under 13 J/4 lødigt. Sølvindholdet i Møntlegeringer angives nu overveiende i Promille*). — Den vigtigste Sølvforbindelse er salpetersuurt Sølvilte. Legeringens Sølvindhold bestemmes tilnærmelsesvis *) Af Sølvmønterne i de tre skandinaviske Lande skulle To- og Een-Kronen (der veie 15 og 7V2 Gr.) præges af en 800 Promille, 25-Øren af en 600, 10-Øren af en 400 Promilles Sølvlegering. Det tilladelige Spillerum kaldes „Remedium."