Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

333 ved en Probeersteen (Kiselskifer), idet man sammenligner den Streg, som den giver paa Stenen, med den, som man faaer med »Probeernaale« af Legeringer, hvis Sammensæt- ning kjendes. Indholdet bestemmes derefter ved Cupella- tion, idet en ringe veiet Mængde af Legeringen sammen- smeltes med Bly (desto mere, jo større Sølvindholdet er) paa en lille Skaal, »Capel«, dannet af 3/a udladet Aske og x/4 Beenaske, derefter afdrives i Muffel, hvorefter det tilbageværende Sølvkorn veies. Nøiagtigere er Titre- ring af en Opløsning af Legeringen i Salpetersyre med Chlornatriumopløsning (Gay-Lussac). Productionen af Sølv kan anslaaes til c. 310 Mil- lioner Kroner; heraf levere de Forenede Stater 130 Mil- lioner, Mexiko 106 Millioner og det øvrige Amerika 22 Millioner. Guld. Guld findes gedigent, legeret med andre Metaller, især Sølv (i Guld fra Ural 20—28 Proc., fra Siebenbiirgen 12—38 Procent Sølv), desuden Kobber og Jern (Brøkdele af Procent), Palladium (indtil 3^2 Proc.) og Platin. Det findes som Bjergguld paa sit oprindelige Findested, oftest paa Gange sammen med Qvarts, Bruunjernsteen, Svovlkiis og i det Hele svovl-, arsen- og antimonholdige Malme (Kobber-, Bly- og Sølvmalme). Som Vaske guld forekommer det som Korn, Blade eller afrundede Klumper i Flodsand og opskyllet Land sammen med Qvarts, Leer og andre Bestanddele, dannede ved Forvittring af ved- kommende Bjergart, saasom Glimmer, Chromjernsteen, Magnetjernsteen, Granat o. a. Chemisk bundet fore- kommer Guld som Tellurguld. Mængden af Guld i Sand og Malme er meget for- skjellig. 1 Million Dele Guldsand indeholder i Rhinen 0,13 Dele, ved Ural 5 Dele, i Californien har det inde- holdt 5000 D.; de fattige Guld- og Sølvmalme i Altai 22*