Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

28 deels med den theoretiske, deels med den dobbelte Luftmængde, faaes følgende Temperaturer, naar Steenkul antages vand- og askefrie og kun at bestaae af 0,83 Kulstof, 0,05 Brint og 0,12 Ilt samt at have Brændværdien 8600: Theoretisk Luftmængde. 2683° 2445° 2969° Træ, tørt. — med 20 Proc. Vand. Stenkul, tørre og askefrie. Et fast Brændsel kan Dobbelt Luftmængde. i49a° 1399° 1575° i Almindelighed ikke forbrænde fuldstændigt i den theoretiske Luftmængde, altsaa ikke give den tilsvarende høie Temperatur; men ved under disse Omstændigheder at gjøre Afkald paa Brændslets hele Nyttevirkning (Varmemængde) kan man faae en høiere Temperatur end ved fuldstændig Forbrænding under større Forbrug af Luft. Naar Kulstof f. Ex. brænder halvt til Kulsyre, halvt til Kulilte uden Overskud af Luft i Forbrændingsproducterne, beregnes Temperaturen til 2302° (idet Kulstoffets Brændværdi ved Forbrænding til Kulilte er 2512 og Kuliltens Varmefylde 0,248). Ovenstaaende Beregninger skulde her tjene til at belyse den Indflydelse, som Brændslets Sammensætning, For- brændingens Fuldstændighed og Luftforbruget ganske i Almindelighed have paa Temperaturen, men kunne ikke give de Temperaturer, som virkeligt opnaaes, og af føl- gende Grunde. Brændværdien for flere Sorter Brændsel er endnu ikke bestemt med Nøiagtighed og Varmefylden for de omtalte Luftarter er næppe, som antaget, constant, men antages at stige med Temperaturen. Ved høiere Tempe- raturer lide Luftarterne en Dissociation, d. e. Spaltning i deres Bestanddele, under tilsvarende Varmebinding, som altsaa stemmer Temperaturen ned. Naar Brændslet er flammende, vil det først udvikle Gas, der brænder som Flamme, medens Gløderne brænde bort senere, og til hvert Stadium svarer en forskjellig Temperatur, og denne kan kun holdes uforandret ved en aldeles regelmæssig