Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

27 og desto lavere, jo mere Luft der er medgaaet. Kulilte giver i alle tre Tilfælde en høiere Temperatur end Brint, trods dens ringe Brændværdi, men paa Grund af For- brændingsproductets ringe Vægt og mindre Varmefylde. I Luft giver den ogsaa høiere Temperatur end Kulstof, hvilket har Betydning ved Benyttelsen af Generatorgas, hvis brændbare Bestanddele den udgjør. Beregningen af Temperaturen for forskjellige Brændsler lettes, naar man kjender Talværdien af Nævnerne i de tre Brøker ti, t2 og ts; man faaer da Nævneren i ti ta ta For Kulstof 0,79 2,96 5,70 - Brint 4,27 10,77 19,01 - Kulilte 0,34 0,80 1,39 Disse Talstørrelser angive Forbrændingsproducternes calorimetriske Vandværdi, d. e. den Vandmængde, som ved samme Varmeforbrug vilde opvarmes lige saa meget som For- brændingsproducterne af 1 Deel af det brændende Stof (idet der under Forbrændingsproducter ogsaa medregnes ind- blandet Qvælstof og atmosphærisk Luft). For et Brændsel, f. Ex. Træ, beregnes Temperaturen paa følgende Maade. Det tørre Træ antages atfhave Brænd- værdien 4750 og Sammensætningen 0,50 Kulstof, 0,06 Brint og 0,44 Ilt, eller (hvad der ved denne Beregning er det samme) 0,50 Kulstof, 0,005 Brint og 0,495 Vand. Naar der benyttes dobbelt Rumfang Luft, bliver den calo- rimetriske Vandværdi for Kulstof 0,50 . 5,70 =2,850 Q Brint 0,005.19,01 =0,095 og t =-^ =1493°. Vand 0,495 . 0,475 = 0,235 Summa 3,180. Naar Træet indeholdt 0,2 Fugtighed, vilde man faae . 0,8.4750 — 0,2.537 ‘ = 0573,18 + ÖJTÖ7475 = 1399 ' Naar en lignende Beregning opstilles for Træ med et Luftforbrug lig det theoretiske, og for Steenkul, forbrændt