Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

26 * vendigt, hvorved Temperaturen nedstemmes yderligere. Paa denne Maade kan t. Ex. Forbrændingstemperaturen for Kulstof, Brint og Kulilte beregnes. Man har nemlig for 1 Vægtdeel: Brændværdi Forbrændingsproductets Vægt Varmefylde Kulstof 8080 32/3 0,216 Brint 29347*) 9 0,475**) Kulilte 2386 x l4/7 0,216 Endvidere er Varmefylden for Qvælstof 0,244 Atmosph. Luft 0,238 Foregaaer nu Forbrændingen 1) i den theoretisk nødven- dige Mængde Ilt; 2) i den theoretisk nødvendige Mængde atmosphærisk Luft; 3) i det dobbelte af dette sidste Rum- fang atmosphærisk Luft, da haves (idet p, betegner det til den atmosphæriske Ilt svarende Qvælstof i. den atmosphæ- riske Luft og p„ Overskudet af samme) Temperaturerne ~ pv’ t2^pv +p, 0,244’t3 pv +p, 0,244 + p,,0,238. Man faaer da Forbrændingstemperaturen for I Ilt I den theoretisk I den nødvendige dobbelte Luftmængde Luftmængde Kulstof 10228° 2730° 1414° Brint 6873° 2725° 1544° Kulilte 7017° 2982° 1717° Beregningen bekræfter altsaa, at Forbrændingstempe- •aturen for hvert Stof er høist i reen Ilt, lavere i Luft ») Brintens Brændværdi er 34180, men naar Temperaturen, som her, er over 100° C., maa de dannede Vanddampes bundne Varme 9.537 — 4833 trækkes fra, hvorved faaes 29347. **) Under 100° skulde strengt taget regnes med Vandets Varme- fylde — 1, hvilket imidlertid kun influerer lidt paa Resultatet, medens de følgende Formler vilde blive mere complicerede.