Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

42 være meget forskjellig i eet og samme Haandstykke. — Vandmængden er i de friske Kul c. 40 Proc., i de luft- tørre c. 14; Brunnkullene fra Vesterskov indeholdt 10 Proc. Aske og 20 Proc. Vand efter 5 Aars Henliggen paa tørt Sted, og ere altsaa ikke bedre end Tørv. Brændværdien er for franske magre Bruunkul af Sammensætning 66,31 Kulstof, 4,85 Brint og 28,84 Ilt bestemt exact ad calorimetrisk Vei til 6991, og den er altsaa større end Beregningen efter Dulong’s Lov giver (5782), men mindre end den, som Kulstoffet og Brinten, tænkte i fri Tilstand, vilde give (7006). Denne Brænd- værdi svarer til 105 pr. Procent Kulstof, hvilket Tal ogsaa tilnærmelsesviis er fundet for to andre franske Prøver. Dog kan ingen Regel eller Lov opstilles, idet man for en anden Prøve (72,98 Kulstof, 4,04 Brint, 22,98 Ilt) kun har fundet 88,8 (Brændværdi 6480). De bøhmiske Bruunkul (fede, bagende) have en mindre Brændværdi end efter Dulong’s Lov, men vise en abnorm Sammensætning, idet de paa Grund af deres hoie [Brintmængde (8,27) nærme sig til Asphalt. Den procentiske Sammensætning alene kan heller ikke være bestemmende, idet fossilt Træ paa Overgang til Bruunkul, af næsten identisk Sammensætning med den ovenomtalte magre Bruunkul (med Brændværdi 6991), kun gav Brændværdien 6358. 1 Danmark benyttes Brunnkullene ikke, derimod meget i Tydskland, hvor Lagene have stor Mægtighed og enkelte Steder betydelig Udstrækning. De færøiske Kul, der rimeligviis ere Bruunkul, indeholde (aske- og vandfrie) 72,0 Kulstof, 4,7 Brint og 23,3 Ilt og Qvælstof; i de lufttørre Kul findes 10—19 Proc. Vand, og Askemængden er i Giandskullene (som kun findes ublandede i ringe Mængde) 2,5 Proc., men 9—29 Procent i Skiferkullene. 4) Yngre Steenkul. Disse Kul findes i Formationer, som ere ældre end Kridtformationen og yngre end Steenkulformationen,