Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

43 f. Ex. paa Bornholm (mellem Rønne og Hasle), og i Skaane (fra Høganæs mod Syd indtil mellem Helsingborg og Lomma). De bornh ol mske Kul indeholde indtil 33 Proc. Vand og efter tiere Aars Stuetørring endnu 14 Proc.; de mere vandige ere tilbøielige til som Følge af Vandets Fordampning at falde hen i mindre Stykker; Indholdet af Aske er 4,4—19,8 Proc. i de lufttørre. De vand- og askefrie Kul indeholde (Middeltallet af 9 Analyser): Kulstof Brint Ilt og Qvælstof 72,4 4,8 22,8 De skaanske Kul give ved Immediatanalyse mere Cokes end de bornholmske, som nedenstaaende Tal vise: Skaanske Kul Cokes Luftarter Aske Nr. 1 fra Høganæs 61,15 32,87 2,98 do. fra Billesholm 72,31 26,81 0,88 Bornholmske Kul »Smederanden« ved Hasle 50,45 33,60 15,95 »Femalensranden« ved Bagaa 57,67 30,43 11,90 »Steenkulsranden« ved Hasle 60,83 32,94 6,23 De skaanske Kul (Nr. 1) ere sorte og have giindsende Brud (de bornholmske ere graalige og matte), men kun enkelte (Høganæs) give sammenhængende Cokes (de bornholmske slet ikke); de daarligere Sorter skaanske Kul (Nr. 2 og 3) have en betydelig Askemængde og indeholde tynde, af- farvende, mat udseende Lag af trækulsagtigt Udseende, som ere askefattige (3,8 Procent) og kulstofrige (81,8 Pro- cent Kulstof). De skaanske Kul indeholde sjældent Svovlkiis. Brændværdien er ikke bestemt exact, men maa antages at være mindst 1OOC for hvert Procent Kulstof. 5) Ældre Steenkul. Disse Steenkul, som ere Industriens vigtigste Brændsel, findes (oftest bækkenforraigt afleirede) i Steenkulformationen i flere Lag over hinanden afvexlende med Skiferieer og Sandsteen, undertiden med Leerjernsteen og Kalksteen.