ForsideBøgerForelæsninger Over Techni…nstalt : Første halvaar

Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1881

Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: 2

Sider: 340

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 354 Forrige Næste
44 Tykkelsen af de enkelte Lag varierer sædvanligt mellem et Par Tommer og 20 Fod, men kan stige til 40 Fod og derover; dog findes gjerne indleiret i de enkelte Lag tynde Skiferlag, som dele Laget i flere mindre af ulige Beskaffen- hed. Lagenes Mægtighed saavelsom deres Godhed tiltager i Almindelighed med Dybden. Steenkullene have en mere eller mindre sort Farve; nogle have en mat, de fleste en fed eller skinnende Glands; nogle smitte af, andre ikke; Brudet er muslet, splintret eller skiferagtigt, og i sidste Tilfælde spaltes de i to paa hinanden lodrette Retninger. Af fremmede Bestanddele indeholdes Skifer (undertiden kulsuur Kalk), Svovlkiis og i flere Kulsorter desuden Svovl, vistnok i organisk Forbindelse; af Luftarter kunne findes Grubegas, Qvælstof, Kulsyre og Ilt. Asken bestaaer af Kiselsyre, Leerjord, Jerntveilte, mindre Mængder Kalk, Mag- nesia, Svovlsyre, og desuden lidt Phosphorsyre og Alkalier; dens Mængde varierer fra mindre end 1 til 20 Procent (for- engelske Kul er den 2—3 Procent). Mængden af Vand kan naae 11 Procent, men er sjældent hoiere end 2 Pro- cent. Vægtfylden ligger mellem 1,25 og 1,4. Gode Newcastle Dampkul veie c. 300 Pd. pr. Tønde. Nogle Kul ere bagende, d. e. de blive (selv i pulveri- seret Tilstand) grødagtige ved Opvarmning og smelte tilsyne- ladende, idet de blære sig mere eller mindre under Ud- vikling af Gas; glødede uden Luftens Adgang efterlade de derfor en sammenhængende Cokesmasse. Saadanne Kul kaldes fede i Modsætning til magre eller tørre (ogsaa kaldede Sandkul), som give pulverformede Cokes, og Overgangen dannes af Sin tre kul, hvor de enkelte Partikler i Coksen bevare nogen Sammenhæng; iøvrigt ere alle Overgange repræsenterede. Bageevnen kan tabes for- visse Kulsorter ved Henliggen i Luften, undertiden i meget kort Tid (1 eller 2 Dage) eller ved nogle Timers Opvarmning til 300°, (de meget fede Newcastle Kul), eller den kræver for at yttre sig en hurtig Opvarmning til en høi Temperatur (Rødglødhede). Naar bagende Kul