Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1881
Forlag: I. Cohens Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: 2
Sider: 340
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
Tykkelsen af de enkelte Lag varierer sædvanligt mellem
et Par Tommer og 20 Fod, men kan stige til 40 Fod og
derover; dog findes gjerne indleiret i de enkelte Lag tynde
Skiferlag, som dele Laget i flere mindre af ulige Beskaffen-
hed. Lagenes Mægtighed saavelsom deres Godhed tiltager
i Almindelighed med Dybden. Steenkullene have en
mere eller mindre sort Farve; nogle have en mat, de fleste
en fed eller skinnende Glands; nogle smitte af, andre ikke;
Brudet er muslet, splintret eller skiferagtigt, og i sidste
Tilfælde spaltes de i to paa hinanden lodrette Retninger.
Af fremmede Bestanddele indeholdes Skifer (undertiden
kulsuur Kalk), Svovlkiis og i flere Kulsorter desuden Svovl,
vistnok i organisk Forbindelse; af Luftarter kunne findes
Grubegas, Qvælstof, Kulsyre og Ilt. Asken bestaaer af
Kiselsyre, Leerjord, Jerntveilte, mindre Mængder Kalk, Mag-
nesia, Svovlsyre, og desuden lidt Phosphorsyre og Alkalier;
dens Mængde varierer fra mindre end 1 til 20 Procent (for-
engelske Kul er den 2—3 Procent). Mængden af Vand
kan naae 11 Procent, men er sjældent hoiere end 2 Pro-
cent. Vægtfylden ligger mellem 1,25 og 1,4. Gode
Newcastle Dampkul veie c. 300 Pd. pr. Tønde.
Nogle Kul ere bagende, d. e. de blive (selv i pulveri-
seret Tilstand) grødagtige ved Opvarmning og smelte tilsyne-
ladende, idet de blære sig mere eller mindre under Ud-
vikling af Gas; glødede uden Luftens Adgang efterlade
de derfor en sammenhængende Cokesmasse. Saadanne
Kul kaldes fede i Modsætning til magre eller tørre
(ogsaa kaldede Sandkul), som give pulverformede Cokes,
og Overgangen dannes af Sin tre kul, hvor de enkelte
Partikler i Coksen bevare nogen Sammenhæng; iøvrigt ere
alle Overgange repræsenterede. Bageevnen kan tabes for-
visse Kulsorter ved Henliggen i Luften, undertiden i
meget kort Tid (1 eller 2 Dage) eller ved nogle Timers
Opvarmning til 300°, (de meget fede Newcastle Kul),
eller den kræver for at yttre sig en hurtig Opvarmning
til en høi Temperatur (Rødglødhede). Naar bagende Kul