Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

co turde her skyldes en Iltning som nys nævnt, eller en Iltning af Svovlkisen, som dog fortrinsviis indtræder, naar Kullene ere fugtige. I Skibe kan Aarsagen til Antændelse være, at Kullene udvikle Grubegas, som antændes udefra paa en eller anden Maade. Det er tvivlsomt, hvorvidt en kunstigt fremkaldt Luftfornyelse (Ventilation) virker tilstrækkeligt afkjølende, og om det ikke er bedre at afkjøle Kullene ved Circulation af den ydre Luft i tætte Kanaler, hvori Luften, som staaer mellem Kullene, ikke kan trænge ind. Cannø]-Kul have en eensartet Structur og et ujevnt eller muslet Brud; Farven er fra bruun til beeg- sort, de bage ikke og smitte ikke af. Nogle Sorter modtage smuk Politur. De brænde let og hurtigt og med stærkt lysende Flamme, give meget og god Gas og ofte meget Aske. Hertil høre Parrot-Kullene, der springe i Stykker under Knittring. »Mineralsk Trækul« er en anthracitagtig. oftest meget askerig Kulsort, som findes i de fleste Kul (f. Ex. skotske), afvexlende med Hovedmassen, som tynde, ofte papirtynde Lag, der have en dybsort Farve og ere saa bløde, at de smitte ved Berøring. Udseendet minder om pulveriseret Trækul. Boghead, en Slags Kul eller maaske biturninøs Skifer af mat fra bruun til sort Farve, smitter ikke af, er meget haard og spalter lettest parallelt med Lagets Ret- ning. De bage ikke, indeholde fra 16—27 Procent Aske og en betydelig Mængde Brint, som paa en ringe Mængde nær er »disponibel«, idet den organiske Substans indeholder Kulstof Brint Ilt Qvælstof 81,2 11,2 6,0 1,2. Resten (0,4) er Svovl. De udvikle en stor Mængde og stærkt lysende Gas i meget kort Tid. Enkelte Steder benyttes Skifer paa Grund af deres Indhold af brændbart Stof som Brændsel, saaledes Alun- skiferen ved Wenersborg, som indeholder 13—24 Proc.