Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

 49 organisk Stof og Vand og brænder uden Flamme, til Kalk- brænding i periodiske Ovne, og Liasskiferen i Wiirtemberg, som indeholder 12Proc. brændbart Stof og i Praxis æqvi- valerer Vs—16 af sin Vægt Steenkul, til Generatorer. 1 Pd. Steenkul, indeholdende 0,82 Kulstof, 0,04 Brint, 0,12 Ilt og 0,02 Aske, forbruger theoretisk 135 Cbfd. eller 10,79 Pd. Luft. Samtlige ovenfor omtalte Kul kaldes, i Modsætning til den paafølgende Klasse, bi turn in øse Kul. 6, A n t h r a c i t. Anthraciten er meget compact, eensartet, uden Spor af Plantelevningei-, har en dyb sort Farve, ujevnt eller muslet Brud med Glasglands, ofte spillende i Farver. Den smitter ikke af, giver kun ringe Flamme, ingen Røg og antændes vanskeligt. De egenlige Anthraciter findes i Overgangs- formationen; men almindelige Steenkul kunne ogsaa ved eruptive Masser være omdannede til Anthraciter. I det sydlige Wales findes et Lag Steenkul, som fra Øst til Vest frenibyder alle Overgange fra Steenkul til Anthracit. — Anthraciten benyttes i Pennsylvanien i store Qvantiteter til Udsmeltning af Jern og til Huusholdningsbrug. I Anthra- citen naaer Kulstofmængden sit Maximum, idet den orga- niske Substans har følgende Middel-Sammensætning: Kulstof Brint Ilt og Qvælstof 94,2 3,00 2,8. Askemængden er c. 3 Procent. De indeholde ikke Vand. Vægtfylde — 1,4. Brændsel, fremstillet ved Forkulning. Naar de ovenomtalte i Naturen forekommende Sorter Brændsel glodes uden Luftens Adgang, afgive de flygtige Decompositionsproducter, som ved Afkjøling fortætte sig til 1) en vandig Væske og 2) en olieagtig Vædske (Tjære), medens 3) brændbar Gas gaaer ufortættet bort; som fast 4