Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

50 Remanens faaes 4) Kul, som dog altid indeholder noget Brint og Ilt foruden Aske. Jo mere Kulstof og jo mindre Ilt Brændslet indeholder, desto mere Kul efterlader det, som følgende Tabel viser, hvor Brændslet antages vand- og askefrit: Middel-Sammensætning. Udbytte af Kul. C H 04-N Træ 50 6 44 30-35 Tørv 59 5,8 35,2 35-40 Bruunkul 66,5 5,6 27,9 40—50 Steenkul 84 5 11 50—90 Anthracit 94,2 3 2,8 90-92. Forkullet Brændsel brænder saagodtsom uden Flamme ■ det har, ved kulstoffattigere Brændsel, i Reglen en større Brændværdi end vedkommende Brændsel, fordi den procentiske Iltmængde er formindsket og Kulstof- mængden forøget, og den kan beregnes uden væsenlig Feil saaledes, at man antager den askefrie og vandfrie Substans for Kulstof med Brændværdi 8080; det giver en høiere Temperatur, fordi Varmen ikke spredes som Flamme. Forkulning anvendes overveiende paa Træ og Steenkul. 1, Trækul. Træ giver ved Forkulning foruden Trækul en kulsyre- rig brændbar Gas (s. Trægas), en snur vandig Vædske, i Temperatur. Udbytte ~ af Trækul. * Trækullene. Kulstof. Brint. nt, Qvæl- stof og Tab. Aske. Bemærkninger. •280° 36,1 72,6 4,7 22,1 0,6 Rødbrune Kul. 340 31,5 75,2 4,4 19,9 0,5 432 18,9 81,6 2,0 15,2 1,2 Antimonets cz> B 954 18,7 82,0 2,3 14,1 1,6 Sølvets ~ Sorte 1035 17,9 88,1 1,4 9,3 1,2 Guldets v Kul. 1500 17,3 94,6 0,7 3,8 0,7 Jernets 1775 15,0 96,5 0,6 0,9 2,0 Platinets