Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

51 hvori Eddikesyre og Træspiritus, og en Tjære, som blandt andet indeholder Paraffin, Kreosot og Carbolsyre. Udbyttet og Sammensætningen af Trækullene vexler med Temperaturen for Forkulningen. Dette er undersøgt af Violette, som til sine Forsøg benyttede Tørstetræ (Rhamnus frangula), tørret ved 150° C. Resultaterne sees af foranstaaende Tabel. Under 280° er Productet ikke Kul, da det ikke lader- sig pulverisere; imellem 280° og 340° faaes røde Kul, ved høiere Temperatur sorte Kul. Udbyttet af Trækul aftager med stigende Temperatur, medens deres Kulstof- indhold tiltager. Med Forkulningstemperaturen stiger ogsaa Trækullenes Vægtfylde, Antændelsestemperatur og Varmeledningsevne. Ved Tørstetræ var Vægtfylden (Porerne fraregnede) ved Forkulningstemperatur. Vægtfylde. 290° 1,40 440° 1,70 1500° 1,87 Ved Diglens Smeltning 2,00 Antændelsestemperaturen stiger fra 400° til 1250°, naar Forkulningstemperaturen stiger fra 432° til Platinets Smeltepunct 1775°. Ved langsom Forkulning er Udbyttet af Kul større end ved hurtig. 100 Dele Træ, som i Løbet af 6 Timer blev opvarmet til 432°, gav 18,9 Dele Kul, medens Træet ved at bringes ind i en Beholder, der iforveien var op- varmet til denne Temperatur, kun gav 9 Dele Kul. Forskjellige Træsorter give ved samme Temperatur ogsaa et forskjelligt Udbytte af Kul, f. Ex. ved 300° Eeg 46, Bøg 44, El 34 og Poppel 31 Procent. I det Store udføres Træets Forkulning enten i Miler under begrændset Tilgang af Luft, eller i Retorter, Tromler eller lignende lukkede Rum uden Luftens Adgang. En Mile er en Brændestabel, oftest af Form som en ret afstumpet Kegle, der oventil fortsætter sig i en 4*