Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

56 Gravforkulning, idet man gjør Graven 3—4 Fod dyb, 5—10 Fod bred og stabler Tørven om en Skorsteen i Midten, idet man udsparer 4 radiære Kanaler i Bunden. Der kastes Tørv paa, efterhaanden som Ilden viser sig; tilsidst dækkes den med Sand, og Milen benstaaer 4—5 Dage. Vand benyttes ikke. Udbyttet er 50 Proc. efter Volumen, 30Proc. efter Vægt. — Lukkede murede Ovne give ikke større Udbytte, ei heller i Keglen bedre Kul, men gjore Reguleringen af Ilden lettere. Da Forkulnings- stedet ikke skal Hyttes, ere de ogsaa mere brugbare end ved Træforkulning. Man anvender ogsaa Forkulning med iltfri Flamme (ligesom ved visse Mileovne for Træ) idet Flammen fra et eller flere udvendige Ildsteder ledes gjennem Torve- massen enten franeden opad eller omvendt. Denne For- kulning giver tætte Tørvekul, idet Porerne rimeligviis først fyldes med tjæreagtige Destillationsproducter, som bagefter forkulle. En Prøve Tørvekul havde Sammensætningen Kulstof Brint Ilt Qvælstof Aske Vand 80,7 2,3 6,5 0,5 3,5 6,5. Tørvekul benyttes ved Jernudsmeltning, Smedning, i Laboratorier og Huusholdninger, men ikke meget. De bedste faaes af askefattige, tørre og tætte Torv. 3, C inde r s. Cinders faaes ved Forkulning af Steenkul i Ovne og undtagelsesviis i Miler, medens Forkulningen i Retorter giver Cokes. De ældre Ovne til Cindersbrænding ligne nærmest Bagerovne. De have et af ildfaste Steen udklædt Rum med fladt Gulv, lodrette Sidevægge og hvælvet Loft; Gulvets Form er fiirkantet, oval eller rund. Kullene styrtes ned fraoven gjennem et Hul i Hvælvingen eller kastes ind forfra og udbredes i et jevnt 2—3 Fod tykt Lag paa Gulvet. Ovnrummet lukkes fortil ved en midler-