Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

57 tidigt opført Muur eller ved Jerndøre, hvis Fyldinger dannes af ildfaste Steen eller Fliser; i Forsiden udspares Luftaabninger og Luft kan ogsaa tilledes over Kullene paa andre Steder indeni Ovnen ad Aabninger, som staae i For- bindelse med Luftcanaler i Sidemurene. Den tilstrømmende Luft antænder snart den Gas, der ved Muurværkets Varme udvikles af Kullene og ved Varmen fra den brændende Gas forkulles Steenkullene successive fraoven nedad, medens For- brændingsprodncter og Gas ledes bort gjennem Aabninger i Hvælvingen eller gjennem en Aabning i Bagmuren til Skorstenen. Lufttilstrømningen formindskes efterhaanden og standses tilsidst. Ved Hjælp af et »Anker«, som med sin Kjæde før Fyldningen er anbragt inderst paa Ovnens Gulv, han hele Cindersmassen, som er bagt sammen til en eneste Masse, trækkes ud, efterat Formuren er brudt ned eller Dørene ere aabnede, og den slukkes da ved Paa- sprøitning af Vand. Undertiden skydes hele Cinders- massen ud ved et »Repoussoir«, en paa en vandret Stang fastsiddende Plade, som passer ind i Ovnens Munding. Dette Arbeide lettes, naar Gulvet skraaner noget og Af- standen mellem Sidemurene tiltager lidt i den Retning, hvori Repoussoiret bevæges. Ovnene rumme c. 4000 Pd. Kul, og Brændingen varer __ 2—3r Døgn. — Varme- udstraalingen formindsker man ved at bygge flere Ovne sammen i een Række, anbringe to Rækker Ryg mod Ryg og ved at bedække den enkelte Ovns Hvælving med et tykt Lag Sand. Jo mindre bagende Kullene ere, desto stærkere og desto hurtigere maae de opvarmes, hvorved det maa an- tages, at Kulbrinterne i Gassen decomponeres under Ud- skillelse af Kulpartikler, der sammenkitte de enkelte Cinderspartikler. Til de mere magre Kul bygges Ovnene derfor smalle (18—30 Tommer), og ofte høiere (over 6 Fod) og dybere (indtil 28 Fod); den udviklede Gas ledes bort gjennem Aabninger i Sidemurene (umiddelbart under Hvælvingen), hvorefter den circulerer i Canaler i