Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

63 peraturen maa holdes saa høi, at Kulstoffet kan reducere baade Kulsyren og Vanddampene. Ved sammenlignende Forsøg med Gascokes har det viist sig fordeelagtigt at benytte Vanddampe, idet Nyttevirkningen, beregnet af Generatorgassens Mængde, Temperatur og Brændværdi, var større, ogsaa naar Vanddampenes Varmemængde fraregnes. Saadan Generatorgas, hvortil gjennemsnitligt var brugt 0,63 Pd. Damp pr. Pund Kulstof i Coksen, indeholdt i 100 Rum- fang 18,6 Kulilte, 10,2 Kulsyre og 12,0 Brint. Generatorgas udvikler ved sin Forbrænding en høi Varmegrad, fordi den indeholder Kulilte (s. Side 26), kan forbrænde fuldstændigt med mindre Luftoverskud end fast Brændsel og for Forbrændingen (i visse Ovne) kan forvar- mes ved Spildevarmen fra selve Ovnen. Ved at variere Luftforbruget kan man gjøre Flammen iltende eller redu- cerende. Gassen kan endvidere fremstilles af mindre vær- difuldt Brændsel, saasom billigere Steenkul, Affald fra Sangværker o. desk, uden at Brændselets Askebestanddele gjøre nogen Skade, eiheller dens Indhold af Fugtighed, da den let fjernes før Gassens Benyttelse. Temperaturen ved Forbrændingen af Generatorgas af Steenkul, med den i Tabellen angivne Sammensætning og for en Temperatur lig 0°, beregnes til 1866° ved det theoretisk nødvendige Luftforbrug, og til 1657°, naar Luft- forbruget er 25 Procent større (Side 26); Brændværdien er 948. Ovne. Til en Ovn hører: 1) Ildstedet, hvor Brændslet brænder, 2) Arbeidsrummet, hvor Forbrændingsvarmen benyttes, og 3) Skorstenen, som suger den til Forbræn- dingen fornødne Luft gjennem Ildstedet og bortfører For- brændingsproducterne m. m. Disse tre Dele kunne være skarpt adskilte, (t. Ex. ved Dampkjedler og Flammeovne) eller gaae mere eller mindre over i hinanden, som ved Schaktovne eller Digelovne.