Forelæsninger Over Technisk Chemi Ved Den Polytekniske Læreanstalt
Første halvaar

64 4* Ildstedet er i de fleste Tilfælde ved en Rist deelt i et ovre Rum, hvor Brændslet hviler j)aa Risten, og et nedre, hvor Trækluften strømmer til og tillige Asken sam- ler sig, derfor kaldet Askerummet. Risten dannes af enkelte Stænger (af Støbejern ved lavere, Smedejern ved hoiere Varmegrader), lagte parallelt (med Enderne hvilende paa Tverstænger), med regelmæssige Mellemrum til Luf- tens Passage og saaledes, at de frit kunne udvide sig; undtagelsesvis benyttes Stænger af ildfast Leer, gjennem- hullede ildfaste Plader eller en Slagggrist; -denne er en tyk Plade, dannet af Brændslets under Forbrændingen smel- , tede og bagefter størknede Aske, og hvori der stadigt holdes et vist Antal Trækhuller aabne; den hviler paa 3 Tverstænger og holdes paa den rette Tykkelse ved Bort- hugning af Slagge paa Underfladen. Paa Risten holdes Brændsellagets Høide større, naar man ønsker en mindre fuldstændig Forbrænding (iltfattig eller reducerende, paa Kulilte rig Flamme) naar Brændslet er tilstede i større Stykker eller naar Trækket er bedre, og omvendt; under lige Vilkaar er Høiden dobbelt saa stor for Træ som for Steenkul (ca. 4 Tommer), medens Cinders i Locomotiver (hvor Trækket er stærkt) ligger over 15 Tommer høit. Ristarealet, som kræves til Forbrændingen af en given Vægt Brændsel i en given Tid, fetter sig efter Forbræn- dingens Livlighed (Trækkets Styrke), saaledes, at der paa 1 Qvadratfod kan brændes fra 5—20 Pd. Steenkul, dobbelt saa meget Bruunkul og 3 Gangé~s'åameget Torv eller Træ. Det »frie Ristareal«, d. e. Forholdet mellem Arealet af Mellemrummene og det hele Ristareal, maa være større ved intensivt Brændsel, som forbruger mere Luft, men maa ogsaa forøges i Forhold til Askens Mængde og Smeltelighed samt Brændslets Bageevne, da i disse Til- fælde Luftens Gjennemgang besværes; jo stærkere Skor- stenstrækket er, desto mindre kan det frie Ristareal gjøres. Det sættes for Anthracit og Cokes til V2, for bagende Kul til